da
Julian Barnes

Tidens støj

Avisarme cuando se agregue el libro
Para leer este libro carga un archivo EPUB o FB2 en Bookmate. ¿Cómo puedo cargar un libro?
Året er 1936. Komponisten Dmitrij Sjostakovitj er 30 år. Han har valgt at blive i Sovjetunionen, men frygter i stigende grad for sit liv. Stalin er nemlig begyndt at interessere sig for den unge komponists værker og har udtalt sig kritisk om hans seneste opera. Sjostakovitj er overbevist om, at han vil blive sendt til Sibirien eller simpelthen skudt på stedet.

Han må overveje, hvad hans muligheder er, men i stedet begynder hans egen historie at melde sig i tankerne: Hans forældre, forskellige kvinder, hans hustru, hans datter — de er nu alle i fare sammen med ham.
Men skæbnen er ham nådig — eller han er heldig og undgår repressalier. Men i årevis kommer han til at ligge under for det despotiske regimes vilje: Han bliver tvunget til at repræsentere Sovjet ved en kulturkonference i New York, han må melde sig ind i partiet osv. — og hele tiden må han afveje forholdet mellem hensyn til magthaverne og sin egen kunstneriske integritet.

Tidens støj er en fascinerende roman fortalt af en mesterlig forfatter — både et indfølt portræt og en tankevækkende refleksion over kunstens funktion og dens plads i samfundet.

Julian Barnes (f. 1946) er en af Englands mest anerkendte og respekterede forfattere i dag. Tidens støj er hans tolvte roman på dansk. Han er desuden forfatter til flere novelle— og essaysamlinger, som alle er udgivet i dansk oversættelse — senest Puls (2014). I 2015 udkom essaysamlingen Vejen op, vejen ned. Julian Barnes modtog i 2012 Booker-prisen for romanen Når noget slutter og i 2015 den store danske novellepris for Puls.
Este libro no está disponible por el momento.
190 páginas impresas
Publicación original
2017
Año de publicación
2017
Traductor
Claus Bech
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Lone Gredsted Sandbocompartió su opiniónhace 6 años
    👍Me gustó

    Meget interessant

Citas

  • Birgit Gorrsencompartió una citahace 7 años
    Det lod imidlertid til, at han havde misforstået noget; de ulykker, som 1972 havde i vente til ham, var ikke hans død, men snarere hans fortsatte liv. Han havde gjort sit bedste, men livet var endnu ikke færdigt med ham. Livet var den kat, der bed papegøjen i halen og slæbte den ned ad trappen; hans hoved dunkede mod hvert eneste trin.
  • Mikael Christensencompartió una citahace 5 años
    Han troede dengang, at det var ham, der trak sig væk, men erkendte nu, at hans mor havde sluppet hans hånd finger for finger, indtil han var fri. Ikke fri til at bo hos Jurgensen, men fri til at vende om, briste i gråd og løbe hjem.
    Hænder, hænder der slap, hænder der holdt fast.
  • Birgit Gorrsencompartió una citahace 7 años
    Ligesom man kunne være både Galilei og hans videnskabelige kollega.

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)