«Nu ble' der jo en farli' Stofyr paa Gaar'en, som begriveli't er. Alle ble' jo opvakte og sprang ud a' deres Senge. Men ingen dristede sig til a' gaa ind i Salen, hvor han laa. Saa var der dog en ung Fyr, der spietede til Døren, saa hun fløj op. Og nu saa' de den døde sitte paa hans Rumpe i Kisten og vinke a' dem. Og lidt etter lidt listede jo én og en anden nærmere. Og Li'et stirrede li'e stift paa dem, og di stirrede li'e stift på Li'et.»
Fortællingerne i Gustav Wieds bog “Silhuetter” er fyldt med både humor og realisme. Historierne er skrevet med den lollandske dialekt og handler om mennesker på Lolland i slutningen af 1800-tallet. Bogen udkom første gang i 1891 og er Gustav Wieds første skønlitterære værk.
Gustav Wied (1858–1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.
Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.
