William Wenton 4 – William Wenton & Apokalypsegeneratoren

KAPITEL 17

William sad på en af feltsengene i sovesalen. De var tilbage i teltet, hvor de skulle tilbringe natten, inden de rejste tilbage til London næste morgen.
Der var i alt ti senge herinde, men ingen andre mennesker. En af tjenerobotterne var kommet med to bakker med mad til dem. Bakkerne stod på et lille campingbord mellem sengene.
William kiggede hen på Iscia. Hun lå og stirrede op i loftet. Ingen af dem havde rørt maden endnu.
„Det var en meget mærkelig reaktion, han havde, synes du ikke?“ sagde Iscia.
„Abbas’ far?“ sagde William.
„Ja.“ Iscia satte sig op i sengen. „Først ville han have dig til at tyde skriftrullen, og da du havde gjort det, smed han os ud. Meget mærkeligt.“
„Det så ud, som om han blev skræmt af det, jeg fortalte.“ William kløede sig i håret.
„Det var jo nogle meget uhyggelige ting,“ sagde Iscia. „En hel by, der blev ødelagt. Var det en slags bombe, tror du?“
„Det ved jeg ikke,“ sagde William og gøs. Han kunne ikke lide tanken om de ødelæggelser, han så i sine syner. „Der var et stærkt lys. Uanset hvad det var, så ødelagde det absolut alt. Det lavede ting om til sand.“
William så den gigantiske

William sad på en af feltsengene i sovesalen. De var tilbage i teltet, hvor de skulle tilbringe natten, inden de rejste tilbage til London næste morgen.
Der var i alt ti senge herinde, men ingen andre mennesker. En af tjenerobotterne var kommet med to bakker med mad til dem. Bakkerne stod på et lille campingbord mellem sengene.
William kiggede hen på Iscia. Hun lå og stirrede op i loftet. Ingen af dem havde rørt maden endnu.
„Det var en meget mærkelig reaktion, han havde, synes du ikke?“ sagde Iscia.
„Abbas’ far?“ sagde William.
„Ja.“ Iscia satte sig op i sengen. „Først ville han have dig til at tyde skriftrullen, og da du havde gjort det, smed han os ud. Meget mærkeligt.“
„Det så ud, som om han blev skræmt af det, jeg fortalte.“ William kløede sig i håret.
„Det var jo nogle meget uhyggelige ting,“ sagde Iscia. „En hel by, der blev ødelagt. Var det en slags bombe, tror du?“
„Det ved jeg ikke,“ sagde William og gøs. Han kunne ikke lide tanken om de ødelæggelser, han så i sine syner. „Der var et stærkt lys. Uanset hvad det var, så ødelagde

du havde gjort det, smed han os ud. Meget mærkeligt.“
„Det så ud, som om han blev skræmt af det, jeg fortalte.“ William kløede sig i håret.
„Det var jo nogle meget uhyggelige ting,“ sagde Iscia. „En hel by, der blev ødelagt. Var det en slags bombe, tror du?“
„Det ved jeg ikke,“ sagde William og gøs. Han kunne ikke lide tanken om de ødelæggelser, han så i sine syner. „Der var et stærkt lys. Uanset hvad det var, så ødelagde det absolut alt. Det lavede ting om til sand.“