Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Nu fortæller gamle overlærer Dreyer om sin kærlighed til skibsrederens purunge datter, Marie, som inspirerede ham til at skrive sangen “Rosemarie”, der blev en landeplage. Alle, der kendte Marie, vidste, at sangen handlede om hende, og det gjorde overlærerens kone desværre også! Hvad der blev af hans elskede Rosemarie, fortæller han selskabet i aften.
“Rosemarie” indgår i novellesamlingen “Bogen om det skjulte ansigt”, som er første del af Willy-August Linnemanns serie «Europafortællinger”.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
