«Sorgen over sig selv som det ensomme, forbudte, forladte barn. Sorgen over fraværet af mor og far. Sorgen over at have været et forskrækket barn. Erschreckt. Sorgen over ikke at have kunne få kærlighed fra sin erschreckte morfar der trods sin bryskhed for Hector altid havde været en sorgens sakrofag af selvforagt. Sorgen over at være blevet til midt i sådant et selvforagtens hus, denne stående vogn der aldrig havde kendt hjul, parkeret her på spring på kysten med kun én ting i hovedet: at styrte hensides horisonten.»Roman om juristen Hector, der hverken har succes med det ene eller det andet i livet og derfor stikker af fra det hele og begynder at skrive en roman om en mand, der hedder Hector. “Solo nolo” er historien om historien, en fortælling om en mand og hans fortælling om sig selv, skjult i narrativets forvitrede labyrintske narrativ.Henrik Bjelke (1937–1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen «Første person ental”. Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn. Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.
