bookmate game
da
Libros
Kristen Callihan

Kære nemesis

Delilah og Macon har været ærkefjender, siden de for 10 år siden gik på den samme high school, og Macon var kæreste med Delilahs ældre og væsentlig mere populære søster, Sam.
Delilah havde håbet, at hun altid aldrig skulle se Macon igen — udover det uundgåelige glimt af hans øretæveindbydende, nu verdenskendte ansigt på diverse Hollywood-filmplakater — men Sam har en helt særlig evne til at skabe problemer for sig selv, og Delilah har efterhånden træning i at rage kastanjerne ud af ilden for hende. Denne gang involverer problemerne dog Macon og tyveriet af et arvestykke.
Macon er overrasket, da Delilah dukker op og trygler ham om ikke at anmelde Sam. Han indvilliger modstræbende, men først da Delilah har tilbudt at flytte ind hos ham og arbejde som hans assistent og kok. Macon er ved at komme sig efter en trafikulykke og kæmper med alt, hvad livet som superstjerne indebærer af ensomhed og desillusioner.
Som de to gamle fjender kommer tættere på hinanden, falder deres parader, og de ser nye, uventede sider af den anden. Men fortiden spøger, og da Sam dukker op igen, må Delilah tage en beslutning: Vil hun være loyal over for sin søster— eller tør hun satse sit hjerte på det sidste menneske, hun nogensinde regnede med at falde for?
«Kære nemesis» er den første, selvstændige bog i duetten «Californiske drømme» af Kristen Callihan.
441 páginas impresas
Publicación original
2022
Año de publicación
2022
Editoriales
Gyldendal, FLAMINGO

Otras versiones

¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Lene Jensencompartió su opiniónel año pasado

    Herlig

  • Mep63203compartió su opiniónhace 2 años
    👍Me gustó
    🔮Profundo
    💡He aprendido mucho
    🎯Justo en el blanco
    💞Romántico
    🚀Adictivo
    🐼Adorable
    💧Prepárate para llorar

    Virkelig en god bog. Den kan læses igen ❤️

  • Sannecompartió su opiniónhace 2 años
    👍Me gustó
    🎯Justo en el blanco
    💞Romántico
    🌴Perfecto para la playa

    ⭐️⭐️⭐️⭐️

Citas

  • heerup77compartió una citahace 2 años
    Jeg kan ikke græde. Jeg bliver ved med at prøve, men der sker ingenting
  • Karin Balle Madsencompartió una citahace 2 años
    Såret vender jeg ryggen til ham og inspicerer køleskabet. Jeg havde næsten glemt, at Macon og jeg ikke kommer godt ud af det med hinanden. Det kommer jeg let til, og det har altid været en del af min frustration, når jeg har været i nærheden af ham. For når Macon har lyst, er han virkelig charmerende, sjov og tiltalende. Han virker ekstremt tiltrækkende på folk. Det er bare mig, der altid brænder nallerne. Alle andre går glade fra mødet med et ønske om at lære ham bedre at kende.

    „Du er nødt til at fortælle mig, hvordan du gerne vil indtage dine måltider,“ siger jeg og holder opmærksomheden rettet mod det, jeg har at arbejde med. „Vil du have dem leveret på en bakke? Serveret i et bestemt rum?“

    Hans tilstedeværelse føles som noget tungt mod min ryg, og jeg ved, han betragter mig. Bare ærgerligt.

    „Og er der noget, du er allergisk overfor?“ fortsætter jeg, da han ikke svarer. „Jeg har læst de kostrestriktioner igennem, som studiets diætister har givet dig. Jeg er nødt til at være kreativ, for der er ikke meget at arbejde med. Jeg tager ud for at handle senere.“

    Uret i køkkenet tikker stille.

    „Er du sur nu?“ spørger Macon endelig tonløst.

    Det prikker i min hud, og mine kæbemuskler gør ondt, fordi jeg bider tænderne så hårdt sammen. „Jeg sørger bare for at optræde professionelt over for min arbejdsgiver,“ siger jeg afmålt, da jeg er sikker på, at jeg ikke vil begynde at råbe.

    „Hvorfor vil du så ikke se på mig?“

    Fordi det er meget muligt, at jeg vil snuppe en af de dejlige bøftomater, du har stående fremme i den der frugtkurv, og kaste den efter dit tykke hoved.

    „Jeg var ikke klar over, at du havde brug for konstant opmærksomhed,“ siger jeg sammenbidt.

    „Nu ved du bedre,“ siger han roligt.

    Af alle de … et suk slipper hvislende ud mellem tænderne på mig. Langsomt vender jeg mig om mod ham og opdager, at han sidder og smiler selvtilfredst, som er han udmærket godt klar over, at han går mig på nerverne.

    „Der findes en gammel talemåde,“ siger jeg elskværdigt. „Man skal ikke bide den hånd, der fodrer én.“

    I stedet for at lade sig kue ser det ud, som om han morer sig. „Jeg har selv en forkærlighed for ’Man skal ikke skue given hest i munden’.“

    De bøftomater bliver mere og mere fristende. Han opdager, hvor det er, jeg kigger hen, og ser nærmest henrykt ud.

    „Prøv bare,“ siger han med silkeblød, løfterig stemme. „Se, hvad der sker.“

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)