Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Nu tager Bellis Cortsen ordet og fortæller om sin barndomskærlighed til Sune, der hver sommer var på besøg på præstegården. Sune var en værre drømmer, og Bellis var en eventyrlysten og rask pige, og det faldt ikke i Sunes forældres smag. Det blev vurderet, at Bellis ikke var passende selskab for en pæn og rig dreng som Sune, men det betød bestemt ikke, at Bellis havde tænkt sig at opgive Sune.
«Natten til søndag» er anden fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i «Skæbnen kan være en skælm», tredje del af «Europafortællinger».
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
