Jeg talte med Jesus, jeg var fuld af hans kraft. Jeg kan være en anden, jeg var en anden. Men nu er jeg ingenting, jeg har mistet alt, jeg magter ikke at holde fast.
Det er tvivlen, siger Cato, den er en del af os. Og ligesom tvivlen findes i os, findes det onde i os alle. Det er en del af alt det, vi består af. Vi må leve med det, bekæmpe det, så det ikke tager over. Jeg lod det tage over, men du har altid kæmpet, du har ikke ladet det fortære dig.