Fante

San Lorenzo havde omkring femogtyve spartansk møblerede værelser samt en kirke til gudstjenester om søndagen og et lille kapel. Det er et perfekt sted for mænd der læser til præst og religiøse ordner, gutter i lange brune kutter, som bruger det meste af dagen på at bede og meditere og tænke på Jesus og deres seksuelle fantasier og deres syndige lorteliv.

Han blev en telefonvirtuos, desperat og intelligent og med en personlighed som en løbsk bulldozer

Så blev jeg fuld sammen med en kunde og fornærmede hende – en halvfjerdsårig, gnaven, plastikkirurgisk forbedret, kæderygende, affarvet New Jersey-blondine med rusten stemme.

Schroeder var en degenereret pornoafhængig fulderik og en meget intelligent, sort-humoristisk slyngel. Hans affolkede kontorsuite med fire lokaler var et selvlysende gravkammer – et vidnesbyrd om de medarbejdere han havde snydt og bedraget. De tomme skriveborde var deres gravsten

Min far var kunstner, først og fremmest og uanset hvad. Han undgik sin lidenskab i lange perioder, men fornægtede den aldrig. Gennem et helt livs obskuritet klyngede han sig til sit talent. De fleste af hans romaner er ikke skrevet med noget bestemt sigte. De er ikke skrevet for berømmelse. Ikke anerkendelse. Han skrev fordi han var forfatter. For mig, hans anden søn, taber, galning og alkoholiker, gjorde hans vedholdende eksempel at jeg kom til at elske ham af hele mit hjerte

Udadtil virkede jeg nogenlunde normal, men indeni var jeg en ildstorm af vanvid.

Alle lærere på drengeskolen var mænd. Nogle var lægfolk, men mange tilhørte St. Patrick

Patrick-ordenen (hidsige irske drukkenbolte som havde vekslet deres seksualdrift til et green card for at kunne flytte til Amerika). Der var sikkert en del af dem der var skabsbøsser, men dengang, som teenagere, troede vi bare de var vildledte særlinge.

Pete, den næstældste, havde det sværere end min far og de andre søskende. I modsætning til min far var Pete som dreng genert, humørsyg og indadvendt – men også frygteligt hævngerrig, ligesom sin far. Han var en dygtig atlet, men en rådden skoleelev. Farfars raseri og verbale overfald skabte en selvhadende, deprimeret jernbanearbejder og fulderik. Pete døde af kræft i halvtredsårsalderen, mens hans sure kælling af en kone skældte hans sølle krop hæder og ære fra hele vejen til gravstedet