Vi kender Laurits Tuxen fra hans storslåede malerier af Europas kongelige, men hans privatliv gemmer på en lige så spændende og ikke mindst rørende fortælling om forlovelsen og ægteskabet med Ursule de Baisieux, datter af en våbenhandler fra Bruxelles’ bedre borgerskab. Hun støttede aktivt og kærligt sin mands karriere, men døde, netop som de skulle høste lønnen af hans arbejdsindsats.
Parrets langevarige korrespondance mellem 1885–1899 giver et indblik i deres håb for fremtiden, deres kærlighed og inderste følelser og kke mindst ønsket om at bryde med nogle af samtidens opfattelser af det gode ægteskab. I Tuxens Breve bliver der åbnet op for nye perspektiver på parret og er med til at skabe et mangefacetteret og hidtil ukendt billede af Laurits og Ursule som personer.
Brevene er samlet og kommenteret af Marianne Abrahamsen, parrets oldebarn. Hun sætter korrespondancen ind i en historisk ramme og giver dermed et sjældent indblik i tiden omkring år 1900, de store danske kunstnere fra den tid samt ikke mindst et ungt ægtepar, der på hver deres måde forsøgte at bryde med tidens normer.
