Judithe er ganske ung, da hun mister sin mand og er nødsaget til at flytte tilbage til sin fødeby og bo hos sin stedmoder. Livet som ung, sørgende enke er ikke nemt for den unge kvinde, som kun har naturen og sine tegninger at søge trøst i. Da hun således sidder ved dammen i skumringen, møder hun baronen, der kommer ridende forbi med sine hunde. Han insisterer på at følge hende hjem, men Judithe er ikke meget for det. Hvad vil hendes stedmoder sige, hvis hun opdager det? Vil det gøre hendes liv endnu sværere? Og hvad er baronens hensigter egentlig, da han tilbyder hende en nøgle til sin store have, så hun kan komme og gå, som hun vil, når hun søger nye tegnemotiver?
Elfride Fibiger (1832–1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom “Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande”, som hun udgav i årene 1882–84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår — dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.
