Nøddeskal

Trudy og jeg må være faldet i søvn.

indtryk med trodsigt bævende stemme

Det lader til at være en fast ingrediens i den intellektuelle mentalitet, at når to begreber ligger tilstrækkelig langt fra hinanden eller er indbyrdes modstridende, påstår man, at de er nært forbundne. Eftersom døden strider mod alt i livet, er der blevet foreslået forskellige sammenhænge. Kunsten og døden. Naturen og døden. Mere bekymrende: fødsel og død. Begejstret gentaget: kærlighed og død. Hvad det sidstnævnte angår og anskuet fra det sted, jeg befinder mig, kunne to begreber ikke være mere indbyrdes irrelevante. De døde elsker ikke nogen, intet. Så snart jeg er ude og kan bevæge mig frit, kunne jeg måske tænke mig at skrive en monografi. Verden har hårdt brug for nye ansigter med en empirisk grundholdning.

Kedsomhed, sagde en vis monsieur Barthes, ligger ikke så langt fra lykken, eftersom man betragter kedsomheden fra lykkens kyst. Lige præcis. Det moderne fosters position. Tænk bare – intet andet at tage sig til end at være og vokse, og at vokse er knap nok en bevidst handling. Lykken ved den rene eksistens, kedsomheden ved forskelsløse dage. Vedvarende lykke er kedsomhed af eksistentiel karakter.