da
Libros
Lars Frost

Allermest undrer det mig at vi kan glemme

Allermest undrer det mig at vi kan glemme er en roman om ungdom, venskaber, spirende kærlighed og bristede illusioner.
Med humor, poesi, indlevelse og et grotesk, idiosynkratisk samfundsengagement bliver romanen lidt efter lidt en evigt aktuel beretning om menneskenes og sprogets vikår.

Det er samtidig en roman skrevet med og mod den franske forfatter Alain Robbes-Grillets anvisninger i essay-samlingen På vej mod en ny roman fra 1963. En roman om litteraturens ansvar og muligheder.

Allermest undrer det mig at vi kan glemme er Lars Frosts første rejseroman, som udkom første gang i 2001.
133 páginas impresas
Publicación original
2017
Año de publicación
2017
Editorial
Gyldendal
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Citas

  • metteovecompartió una citahace 9 meses
    Man kan tænke: Jeg har ret til det og det, og så hvis noget, gud forbyde det, skulle gå galt, så er det svært at placere skylden – det er lige til at blive frustreret over, og det er måske det, der sker ude omkring os i samfundet? Og i os? Den samme følelse af uro
  • metteovecompartió una citahace 9 meses
    Der er noget livsbekræftende i at tage skyld på sig, følelsen af at bære en tyngde – det sagde han ikke, det siger jeg. Der er en bekræftelse i den kvalmende fornemmelse – at jeg har gjort noget forkert, en uoprettelig skade, forfærdelige ting – og så leve med det og måske endda prøve at gøre det godt igen, febrilsk og i lange søvnløse nætter lede efter det, der kan gøre det godt igen. Der er en befrielse i tilgivelsen.
  • metteovecompartió una citahace 9 meses
    Jeg kan huske, jeg engang tænkte, at man først rigtigt blev sig selv, når man var død. Jeg tror, jeg tænkte, at man så på en eller anden måde blev til i de efterladtes erindring. Er det mon en jødisk tankegang? Jeg ved det ikke. Mindet er i sandhed evindeligt – sådan noget kunne man tænke. Højstemt.

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)