Ondskaben

United we stand – divided we fall, som der står i Amerikas våben.

hvordan kan det være, at jeg er fuldkommen rolig, selv om jeg må have ventet et helt liv på dette øjeblik. Adrenalinet må være blevet pumpet rundt i hele min krop, men hjertet slår ikke så kraftigt som ellers, jeg er ikke så nervøs, som jeg burde være. Underligt nok er jeg slet ikke nervøs, og alligevel er der nu mindre end ti sekunder, til hans blod er stænket ud over hele gulvet og tapetet (det gælder om ikke at glide i blodet senere), og han famler med de der lange arme foran sig uden at kunne se. Jeg er fuldkommen rolig. Men nu må det da vel være sidste gang? Så aldrig mere. Efter det her er det slut, så aldrig mere.

å, Silver­hielm, tænk på, hvordan lortet løb ned i munden på dig, det lort som jeg så omhyggeligt havde rørt om i jeres pis ... ned i munden ... hvordan du hostede, og det sad fast i halsen ... hvordan du forsøgte at skylle munden og børstede tænder atter og atter, selv om smagen af lort ligesom ikke ville forsvinde ...

sikker på, at du stadig husker, hvordan det smager, hvis du tænker dig om.
Silver­hielm sank ned med ansigtet nærmere jorden. Der løb pludselig spyt ud af munden på ham, og han bøjede sig frem. Han var tydeligt nok ved at kaste op.
– N

Hundene taber sporet allerede på den store hovedvej, al biltrafikken, du ved. Og jeg bærer dig væk herfra senere, ret langt. Så selv om de kom hertil, så ville dit spor holde op her. Og selv om de fandt dig, tror du så ikke, jeg ville have nået at vaske alt blodet af og smide det tøj væk, som jeg har på nu? Så er der ingen beviser, ser du. Præcis som da jeg løb omkring med huen med de tre huller i eller hældte det der lort over dig. Jeg stod længe og så på dig, inden jeg gjorde det, forresten. Du sov med åben mund, du lå på ryggen. Det var derfor, du fik så meget ind i munden. Godt, ikke? Jeg er

Nej, det kan jeg love dig, Otto, at relegeret bliver jeg ikke. De finder dig ikke lige med det samme. De her veje kører man kun på om vinteren, når bønderne kører tømmer. Og om vinteren, Otto, er der sne. Det kan vare flere år, inden de finder dig.

Det her var meget bedre end vold. Rådet skulle mødes med hån, det var det bedste. Hvis man fik sat tilstrækkelig megen hån i gang mod Rådet, så ville ...
Ja, hvad ville der så egentlig ske? Den ide var en hel del værd, slog det Erik. Der var noget at arbejde med.

en bande jeg var med i, troede jeg, at alle var kammerater, og at alle støttede hinanden, netop fordi vi var kammerater. Men da det virkelig gjaldt, så svigtede de alle og gav alle de andre skylden og prøvede bare at klare sig selv. Der

Det, jeg forsøger at forklare, er altså, at man kan bruge vold til at undgå vold. Det er måske oven i købet den eneste måde af og til.

Han slog for fuld kraft allerede fra første slag, og han kunne tåle utrolig mange bank. B