Læringsglemsel

Læringsglemsel handler både om at give slip, at lade noget slippe ud for at give plads til noget andet og om, at vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer os om at lære. Det er begrebets fænomenologiske klangbund. Det handler basalt set om at tilbyde et begreb og et sprog for det, der sker, når mennesker lærer bedst.

Læringsglemsel kan netop trække lidt tempo ud af accelerationen i tiden. Der er ikke en rigid modsætning mellem læringsglemsel og metakognitiv refleksion over egne læringsstrategier, men tiden har brug for mere glemsel end metarefleksion.

at studerende og deres undervisere bliver mere kreative, behøver de tid til at engagere sig i dyb læring og til at arbejde på kanten af eksisterende viden, for at de kan lukke den mulige kløft mellem undervisning og forskning.

burde således i universitetspolitik og praksis bevæge os væk fra et individualistisk kreativitets- og læringskoncept mod en mere kollektiv model i form af mesterlæren som en kollektiv læringsform med deltagelse i praksisfællesskaber og peer-to-peer- (det vil sige sidemands-) læring som den primære drivkraft.

Ved at læse og kommentere min professors arbejde. Jeg anede ikke, at jeg i realiteten var i gang med at udvikle mig til forsker. Det var læringsglemsel.

store udbytte ved at satse på og investere i mester­lærelignende organiseringer af universiteterne er, at vi lærer ved at lære noget, og at vi måske endda lærer mest, når vi har glemt, at vi lærer.

Der er altså gode grunde til at advare mod overfladisk læring og formålsløs reproduktion af et givent materiale og ligeledes mod universiteternes tilbøjelighed til at bevæge sig frem mod et ensidigt fokus på præstationsdata.

Reelt står online-drømmen dog for mig at se i skærende kontrast til det, der er brug for, nemlig forpligtende fællesskaber og menneskeligt nærvær, der er betingelserne for genuin læring.

sagde, at læringsglemsel er et meget brugbart begreb i vejledning af yngre mennesker, fordi det også handler om at turde lade de unge engagere sig og at have håb og mod på en fremtid, der ikke lader sig indfange af målsætninger.

Nogle gange er det måske i stedet en sensitivitet over for det, der sker i praksis, der kan befordre udviklingen af indsigter og kundskaber. Nogle gange er det ligefrem den virksomme glemsomhed, der skal i spil.