Kloden under vand 1

„Jeg så hans opspilede øjne og den der gispende mund. Det var nok,“ hvisker jeg.
„Han har sikkert fået et slag i hovedet. Bagefter er han faldet i vandet.“
„Eller nogen har smidt ham i,“ foreslår jeg.
Jarii nikker i mørket.
Jeg rejser mig og balancerer gennem båden. Hopper over på anløbsbroen og tager fat i den kølige metalstige, der fører op til toppen af flydeøen.
„Du er godt klar over, at vi kan ryge i Kassen for det her, ikke?“ siger jeg og vifter med logbogen.
„Det er en chance, jeg er nødt til at tage.“

mig. Den druknede i den oversvømmede by. Det var en mand i uniform, måske på min fars alder. Så min far også sådan ud, da han døde? Med åben mund, som om han prøvede at sluge den sidste luft i verden?
„Fik du slet ikke noget med op?“ Tudsen tårner sig op over mig. Det kalder vi dykkerbossen, fordi han til forveksling ligner en tudsefisk