Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
I “Tusindfryd” fortæller Bellis Cortsen om en af de mest farverige personer fra hendes hjemby, Lykkesten. Da den 99-årige Alke Mergels sønnesøn sender hende på alderdomshjem, bliver hun så fortørnet, at hun beslutter sig for at gøre livet surt for ham så længe, hun lever. Hendes plan bliver lige så mærkelig, som den er opsigtsvækkende for alle på egnen.
“Tusindfryd” er syvende fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i «Skæbnen kan være en skælm”, tredje del af «Europafortællinger”.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
