Ægteskab

Du kan nok tænke dig

Man kunne med god

Ægteskabet var en borgerlig institution til slægtens videreførelse, intet andet. Når vi har opnået stabilitet, skal vi gifte os osv.

Han blev svagelig. Hans ansigt faldt ind, og man kunne se alle kraniets mere fremstående ben; huden blev gulhvid som et spritlagt fosters, og var altid fugtig at se på, og mellem de tynde skæghår slog bumser ud. Blikket var slukket; hænderne magre, så at alle led stak ud gennem huden. Han lignede en moraliserende planche over de menneskelige laster, og alligevel var han ren.

Han forbavsedes over, at hans religion sad så løst, som en søndagshjemmejakke, og han overvejede, om ikke det var upassende at gå søndagsklædt hele ugen.

Han er også præst, hviskede løjtnanten.

Dette gjorde et dybt indtryk på pigerne, og nu kyssede de kun løjtnanten i smug, og de så forlegent på Theodor med en skyhed som høns på en lænkehund.

Præsten havde spurgt, om han havde syndet. Nej, det havde han ikke. Havde han drømme? Ja! Drømme er lige så syndige, for de viser, at vores hjerter er onde, og Gud ser ind i hjertet.

Til sidst ramte han plet! Han talte om den snarlige konfirmation. Han erindrede dem om forældrene, som regnede med at kunne føre deres børn ud i livet; men når han nævnte husbønderne, som ikke ville ansætte nogen, der ikke var konfirmerede, var han afvæbnende, og der var ikke én, som ikke forstod konfirmationens dybe betydning. Nu var han sand, og nu forstod alle de unge sind ham. Selv de vildeste blev spage

Hvad talte alle disse ynglinge om til hverdag? Om studierne? Aldrig! Om karakterer, når det gik højest! Det var liderlighed, de talte om. Fra morgen til aften! Om mødet med piger; om billardspil, om punch, om kønssygdomme, som de havde hørt ældre brødre tale om

Indholdet i lærebøgerne blev desuden uden undtagelse kontrolleret af overklassen, og gik alle ud på at få underklassen til at tilbede overklassen.