da
Libros
Birgit Strandbygaard

Drengen der samlede på ord

Albert bor ude på Overdrevet med sin overtroiske mor, sin drikfældige far og den synske kat. I skolen er han udenfor, men når man er født med sejrsskjorten på, så har livet alligevel mange muligheder. En dag opdager han, at ordene har en speciel kraft, og da han begynder at samle på dem, forandrer hans hverdag sig.

Birgit Strandbygaard modtog i 2005 Kulturministeriets Børnebogspris for DRENGEN DER SAMLEDE PÅ ORD.

85 páginas impresas
Publicación original
2011
Año de publicación
2011
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Uglebjergcompartió su opiniónhace 5 años
    👎Olvídalo
    💩Una porquería
    💤Aburrrriiiido

Citas

  • tbrasencompartió una citahace 5 años
    rakte den til ham.
    Niels drak begærligt og rakte koppen tilbage til hende. Uden ord fyldte hun den op igen. Sådan gjorde de fire gange. Så spurgte hun til Arne.
    – Han er død.
    Moren nikkede. – Jeg vidste det da skabet faldt ned.
    Niels fik blanke øjne, og selvom der var mørkt i køkkenet, kunne man godt se det. Så fortalte han om den dag da krigen var forbi og de skulle ud fra fangelejren. De skulle alle sammen løfte armen, og dem der havde SS-mærket tatoveret under armen, de blev skudt.
    – Hvorfor blev du ikke skudt?
    Niels trak på skuldrene. – Ham der valgte os ud, han så bare på mig og rystede på hovedet. Så gennede han mig videre. Arne stod i en anden række. Ved siden af. Jeg kunne se at han havde gjort i bukserne.
    Moren sukkede. – Jeg vidste det. Jeg har altid vidst at det måtte gå sådan med ham. Da han blev født, bed katten sine killinger ihjel.
    Albert gøs. – Har Niels også sejrsskjorten? spurgte han moren. – Når han ikke blev skudt.
    Hun rystede på hovedet. – Det er dig det hviler på.
    Niels var gået næsten hele vejen hjem. Hans fødder var ødelagte, og hans øjne kunne ikke se så godt.
    – Det er kulden, sagde han. – Og maden. Der var ikke noget i den.
    Moren gav ham en tallerken med flæsk og kartofler, men han kunne ikke engang spise det hele.
    – Og hvad har du nu tænkt dig? spurgte faren med flæsk i munden. Fedtet løb ned i den ene mundvig, og Albert prøvede at lade være med at se det. For han vidste godt at man skulle ære sine forældre, også selvom de havde fedt om munden. Faren havde sendt ham i søndagsskole da brødrene var taget af sted. For ligesom at råde bod på det.
  • Pia Elisabeth Haugsted Kirkegaardcompartió una citahace 5 años
    rigtigt grin, for han var ikke i træning. Han løftede sin magre hånd og klappede sin lillebrors lår. – Du er ikke så tosset, sagde han så.
    – Hvis man siger noget der er pænt, så kommer man også til at tænke pænere. Det har jeg opdaget.
    – Det er vist for sent for mig. Det med det pænere. Niels vendte sig om mod Albert. – Når man først har slået et menneske ihjel, så er der ikke noget der kan blive pænt igen.
    – Har du slået nogen ihjel? Albert rykkede lidt væk.
    – Hvad fanden tror du da krig er? Og de der … Niels pegede på Herman og Kristians navne. – De der, de har sgu også slået nogen ihjel. De var bare på den rigtige side. Mod tyskerne

En las estanterías

  • Hanne Nielsen
    Asger
    • 13
    • 1
  • Anastasia
    Krig
    • 30
  • Jesper Nielsen
    Viktor
    • 13
  • Kim Bjørslev Hansen
    Kør selv ferie
    • 10
  • Trine Baadsgaard Hansen
    Trine
    • 4
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)