Jungletrommer

Ching Song stod i kort afstand fra træet og kiggede i vejret. En af hans folk befandt sig på den store gren i godt tredive meters højde. Jeg hørte Ching Song råbe noget, men kunne

af, at mr. Ludlam var præget af en vis forventning, som han dog gjorde sit bedste for at skjule. Jeg var naturligvis interesseret i, hvad der ville ske, men som følge af mit kendskab

havde fået forbrændinger i håndfladerne – og her var nylonrebet ganske vist stærkt, men tyndt, og det ville fræse ind i hænderne. For mit indre blik så jeg kun alt for tydeligt, hvordan jeg svingede og derefter faldt, sådan som min far i sin tid var faldet …
Men noget måtte der gøres! Jeg måtte under alle omstændigheder have at vide, hvad

ingen løftestang, og en sådan måtte jeg have for at gøre mig håb om at få flyttet torpedokassen.
Før jeg gik i gang med arbejdet syntes jeg imidlertid, at jeg burde lade mine partnere nede på

jeg havde ingen mekaniske fiduser, som kunne mindske risikoen. Metode: (1) strække ben ud, (2) finde fodfæste, (3) prøve fodfæstet uden at få overbalance, (4) flytte vægten

Princippet er ligetil: båndet ved indhakket giver impuls bag ligevægtspunktet, og den tunge forendes ekstra vægt er nok til, at pilen ikke kulbuterer under flugten.
Og nu målet: en tyk gren voksede ud fra venstre side af træet, bøjedes lidt ned af vægten af de derfra udgående mindre

Efter ni i høj grad udmattende dage enedes vi om, at det ville være fornuftigt at holde en pause. Vi ville vende tilbage til langhuset og slappe af i fireogtyve timer. Her kunne

gummibåden og styrede gennem flodens store krumning med Tunggal som mål. Vi havde en blind passager om bord. Jigah

begav os af sted til fods. Gummibåden skulle bruges som trækkraft på floden, og Ludlam kunne ikke undværes til styring og motorpasning. Han så skeptisk på os – ingen tvivl om, hvad han tænkte: at vi ville af sted efter rubinerne,

de næste timer sad hun i forenden af båden med geværet i skødet, tavs, vagtsom og uforsonlig. Hun sagde kun noget én gang, og det var, da jeg ikke var i stand til at skjule min ærgrelse og udbrød: »Det skal absolut være Deres og