Hulebjørnens klan

Brun og Grod greb fastere om deres spyd, da de tre mænd nærmede sig hulen.

Løveflokken var der ikke mere.

Omsider holdt jordrystelserne op. Nogle få sten kom rullende ned ad bjerget, hoppede et par gange, trillede videre og lagde sig til hvile. De fortumlede, lamslåede klanfolk begyndte

Måske var klanen dømt til undergang, før Ayla overværede den hemmelige ceremoni, og hun blev kun ført til grotten, for at jeg skulle vide besked. Vi skal ikke være på jorden mere, men så længe der findes børn som Durk og Ura, dør vi heller ikke. Jeg gad vide, om Durk har vore erindringer

efter sin stok, men pludselig syntes han, det var alt for anstrengende at rejse sig, så han lod være.
Ayla

Men Ayla, jeg er ikke som dig. Jeg kan ikke gå på jagt. Hvor skal jeg tage hen, når det bliver mørkt? spurgte Uba forskrækket. – Jeg er bange, Ayla.
Den unge kvindes forskrækkede ansigt fik Ayla til at ønske, hun kunne tage med hende. Uba var endnu ikke otte år

veltrænede troldmænd havde bevidst udviklet den tendens

konstaterede, at han ville være en værdig følgesvend. Broud og Voord, på grund af jeres mod, jeres styrke og jeres udholdenhed

Bunker af vilde yamsrødder, hvide, stivelsesholdige rødder og kartoffelstore jordnødder stod og småkogte i skindgryder over bålene. Vilde asparges, liljerødder, vilde løg, bælgplanter

forskellige tempi, fulgte alligevel rytmen, idet deres rytme faldt sammen med hver femte rytmiske slag på den store tromme