Enten-Eller

Jeg er en Æstetiker, en Erotiker, der har fattet Kærlighedens Væsen og Pointet i den, der tror paa Kærligheden og kender den fra Grunden, og kun forbeholder mig den private Mening, at enhver Kærlighedshistorie i det højeste varer et halvt Aar, og at ethvert Forhold er forbi, saasnart man har nydt det sidste. Alt dette ved jeg, tillige ved jeg, at det er den højeste Nydelse, der lader sig tænke, at blive elsket, elsket højere end alt i Verden. At digte sig ind i en Pige er en Kunst, at digte sig ud af hende er et Mesterstykke. Dog afhænger det sidste væsentlig af det første.

For en ung Pige er dette Øjeblik altid det skønneste, og man bør, for ret at nyde det, altid være lidt højere, saa man ikke blot er Baptisand, men tillige Præst. Lidt Ironi gør dette Øjebliks andet Øjeblik til et af de interessanteste, det er en aandelig Afklædelse. Man maa være poetisk nok til ikke at forstyrre Akten, og dog maa Skælmen altid sidde paa Lur.

Det er intet Under, at Digterne altid skildre dette Dus-Øjeblik, det skønne Øjeblik, hvor de elskende ikke ved Overgydelse (der er jo rigtignok mange, der aldrig kommer videre) men ved Nedstigelse i Kærlighedens Hav afføre sig det gamle Menneske og stige op af denne Daab og nu først ret kende hinanden som gamle bekendte, skønt de kun ere et Øjeblik gamle.

En Dreng begynder straks at udvikle sig og bruger lang Tid dertil, en ung Pige fødes længe og fødes voksen. Deri hendes uendelige Rigdom; i det Øjeblik hun er født, er hun voksen, men dette Fødselsøjeblik kommer silde. Derfor fødes hun to Gange, anden Gang naar hun gifter sig, eller rettere i dette Øjeblik hører hun op at fødes, først i dette Moment er hun født.

En ung Pige udvikles ikke i den Forstand som en Dreng, hun vokser ikke, hun fødes.

Tak, gode Tilfælde

at han forud anlægger sit Bedrageri, det er Sanselighedens egen Magt, der bedrager de forførte, og det er snarere en Art Nemesis. Han attraar og bliver bestandig ved at attraa, og nyder bestandig Attraaens Tilfredsstillelse. Til at være en Forfører mangler han Tiden før, hvori han lægger sin Plan, og Tiden efter, hvori han bliver sin Handling bevidst. En Forfører bør derfor være i Besiddelse af en Magt, som Don Juan ikke har, hvor vel udrustet han forøvrigt er - Ordets Magt

Don juan er altsaa Forfører, hans Erotik Forførelse

Med Hensyn til Don Juan gælder det paa en anden Maade. At se hende og elske hende er det, dette er i Momentet, i samme Moment er alt forbi, og det samme gentager sig i det uendelige

Don Juan er derimod fra Grunden en Forfører. Hans Elskov er ikke sjælelig, men sanselig, og sanselig Elskov er efter sit Begreb ikke trofast, men absolut troløs, den elsker ikke een, men alle, det vil sige, den forfører alle. Den er nemlig kun i Momentet, men Momentet er i Begrebet tænkt Summen af Momenter, og saaledes har vi Forføreren.