Nattens hus #9: Kaldet

Hold fast i hvad der hændte i nat ved nåden blid
I vil behøve den styrke og fred i den snarlige strid

Jeg byder at åbne dødens port
Vis os hvad Mørke her har gjort!“

„Kom Ånd – evig, vis og rig
Afslør sandhed i cirkel af salt
Du var nær uret og Lindas skrig
Mørke fly! Åndens styrke har vi valgt.“

Kom Vand, strøm frit i dette cirkelrum
lad sandheds kilde tvætte tidens dynd
at vi må se dødens ansigt, sorrig og grum
Spring kildevæld, vask os ren for synd.“

Sally løftede stearinlyset op til min tændstik da jeg sagde: „Vand, kom til vor cirkel.“
Der lød et brøl som om vi pludselig var blevet transporteret ind midt i et vandfald. Natten antog et funklende skær af blå og turkis og safir – alle vandets farver. Elementet fossede ind i den sortsvedne cirkel. Vandet hvirvlede om os som en rasende malstrøm for så at følge Luft og Ild op mellem de lyn der bredte sig over himlen. Skyerne bølgede turbulent – torden bragede og knurrede med en sådan vildskab at jeg krympede mig.
„Nej,“ sagde Sally hurtigt. „Vand er ikke sur på os.“
„Det er Ild heller ikke,“ sagde Susannah.
„Heller ikke vinden,“ tilføjede Daniel.
„Elementerne er rasende over den ugerning der blev begået her,“ sagde Thanatos. „Forbered jer, cirkel. Vi går videre til Jord.“
Mens tordenskyerne samledes over os, og lynglimtene oplyste den tiltagende storm, gik jeg hen og stillede mig foran Mary Ann.
„Tid til at sætte sig i sadlen,“ sagde hun.
Thanatos nikkede og anråbte Jord:

„Kom Jord, Gudindens grønne have
I din muld og favn findes magiske ord
Kast lys over udåd mod sandheds gave
retfærdighed skal atter stå i flor.“

Kom Ild, lad mørket for din flamme fly
Brænd hvad der spærrer for vor sjælesyn
Lad voldelig død afsløres på ny
Oplyst som i glimt af himmelske lyn.“

„Fortids skygger bort vi maner
Til dødsrigets dal vi trækker bånd
Og dødens sandhed snart vi aner.“

Kom Luft, sød, blød berøring af Gudindens ånd.“

Karret er på sin rette plads
Hans blik er passivt, koldt som glas

Karret handler ej for at bremse Jord

Cirklen starter og slutter hvor vi står,
Ved sandhed at hele alle sår.“