Solo

dykbomberne havde hamret løs på Calais i 1940. Deville selv havde ikke gjort tjeneste i hæren på grund af dårligt syn. Som kontorist på et advokatkontor var han blevet sendt til det østlige Tyskland og Polen sammen med i tusindvis af sine

lå øde hen. Paros gav sig som sædvanlig god tid, og i det hastigt tiltagende mørke blev han opmærksom på nogle lygter, der var tæt bag ham. En CRS-betjent i mørk regnkappe og hjelm kørte op på siden af ham og gav ham tegn til

her liggende i fire år,« sagde han. »Fire år, men nettet er sprængt. Det er sket med os. Man må finde andre måder at klare

kold ophidselse, der udfyldte ham helt, medens han ventede i skyggerne over for værkstedet klokken seks den aften.
Klokken

Han slap fra dem.«