Dracula

Mener De dermed, professor Van Helsing, at De ville føre Mina, i hendes sørgelige tilstand og befængt, som hun er, med den djævels ondskab, lige ind i gabet af hans dødsfælde? Ikke for alt i verden! Ikke så sandt jeg lever!«

Der er en gift i mit blod, i min sjæl, som kan tilintetgøre mig, hvis vi ikke får undsætning. Åh, mine venner, I ved lige så godt som jeg, at min sjæl står på spil, og skønt jeg ved, at der er én udvej for mig, så må hverken I eller jeg ty til den!«

Hvis det er tilfældet, at hun gennem vor hypnose kan fortælle, hvad greven se og høre, er det da ikke mere troligt, at han, der have hypnotiseret hende først, og som have drikket af selve hendes blod og få hende til at drikke hans, hvis han ville, kunne tvinge hendes sind til at røbe for ham, hvad hun ved?«

Det er formodentlig noget af den rædselsfulde gift, der er kommet ind i hendes årer, der er begyndt at virke. Greven havde sine egne hensigter, da han gav hende, hvad Van Helsing kaldte »vampyrens bloddåb«.

Han var nem at binde og gik til min overraskelse ganske roligt med plejerne, idet han atter og atter gentog: »Blodet er livet! Blodet er livet

Han lå på maven på gulvet og slikkede det blod, der var dryppet fra mit håndled, i sig som en hund. Han var nem at binde og gik til min overraskelse ganske roligt med plejerne, idet han atter og atter gentog: »Blodet er livet! Blodet er livet!«

Og De, som de elsker højest, er nu kød af mit kød, blod af mit blod, slægt af min slægt, min gavmilde vinperse for en tid, og senere min ledsagerske og hjælper, og hver og en af Deres venner skal komme til at stille Deres tørst.

hvorledes grevens ubarmhjertige hænder havde holdt hans kone fast i den forfærdelige og afskyelige stilling med hendes mund mod det åbne sår i hans bryst.

det mandige i hans natur vågnede og fordrede øjeblikkelig handling.

Jeg bryder mig ikke om blege folk, jeg kan lide dem med masser af blod i sig, og det var, som om alt hendes var løbet ud. Jeg tænkte ikke over det dengang, men da hun gik bort, begyndte jeg at tænke, og det gjorde mig gal at vide, at han havde taget livet ud af hende.

Så begyndte Han at hviske: »Rotter, rotter, rotter! Hundreder, tusinder, millioner af dem, og hver og en et liv. Og hunde til at æde dem, og katte med! Lutter liv! Lutter rødt blod, med årevis af liv i det, og ikke bare summende fluer!«

Vil ikke nævne ordet »drikke«.
Frygter tanken om at blive bebyrdet med »sjælen« af noget som helst.
Frygter ikke for at mangle »liv« i fremtiden.

Åh, det er måske en sjæl, De er ude efter nu?« Hans galskab tog magten over hans fornuft, og et forvildet udtryk bredte sig over hans ansigt, da han rystede på hovedet med en beslutsomhed, jeg sjældent havde set hos ham, og sagde:
»Åh nej, åh nej! Jeg har ikke brug for sjæle. Livet er alt, hvad jeg har brug for.« Her lyste han op: »Jeg er temmelig ligeglad med det i øjeblikket. Livet er udmærket. Jeg har alt, hvad jeg har brug for. De må få fat i en ny patient, doktor, hvis de vil studere zoofagi!«

Det er for stor en spænding for en kvinde at udholde. Det troede jeg ikke i begyndelsen, men nu ved jeg bedre. Derfor er jeg glad over, at det er afgjort. Der kunne være ting, det ville forskrække hende at høre, og dog ville det være værre at skjule dem for hende end at fortælle hende derom, hvis hun først havde fået mistanke om, at der var noget, der blev holdt hemmeligt. Fra nu af må vort arbejde være en forseglet bog for hende, i det mindste til det tidspunkt, da vi kan fortælle hende, at det hele er overstået, og at jorden er fri for et uhyre fra helvede. Det bliver uden tvivl vanskeligt at begynde at tie oven på en fortrolighed som vores, men jeg må være bestemt, og i morgen vil jeg holde vore gerninger fra i nat hemmelige og undslå mig for at tale om noget af det, der er sket.

Noter
I 5. Mosebog 12, 23. I den danske bibeloversættelse står der: „Thi blodet er sjælen“.O. A.

Og hvad nu Dem angår, fru Mina, så holder De op fra i aften og indtil alt er vel. De er for dyrebar for os til, at vi kan løbe en sådan risiko. Når vi skilles i aften, må De ikke mere spørge. Vi vil fortælle Dem alt, når det er belejligt. Vi er mænd og er i stand til at holde ud, men De må være vor stjerne og vort håb, og vi kan alle handle mere frit, når De ikke er i fare, som vi.«

Alt, hvad vi har at gå ud fra, er overleveringer og overtro. Disse syner ikke meget i begyndelsen, når man tænker på, at det er et spørgsmål om liv og død – ja, om mere end liv eller død. Vi må dog give os tilfreds, for det første fordi vi er nødt dertil – vi har ikke andre midler til rådighed – og for det andet fordi, når det kommer til stykket, er disse ting – overlevering og overtro – alt. Er det ikke til dem, troen på vampyrer støtter sig – omend ikke for vort vedkommende desværre?

Jeg forestillede mig den gang, at livet var et absolut og bestandigt hele, og at man ved at fortære en mængde levende væsener kunne forlænge livet i det uendelige. Til tider var denne min tro så stærk, at jeg ligefrem prøvede at tage menneskeliv. Doktoren her kan bekræfte, at jeg ved en bestemt lejlighed forsøgte at dræbe ham i den hensigt at styrke min vitale kraft ved at lade mit legeme optage hans liv ved hjælp af hans blod – idet jeg naturligvis påberåbte mig den bibelske vending: »Thi blodet er livet.« I Selv om sælgeren af en vis patentmedicin ganske vist har vulgariseret denne sandhed, så det nærmer sig blasfemi. Passer det ikke, doktor?«

Hun er en af Guds kvinder, formet af hans egen hånd for at vise os mænd og andre kvinder, at der er en himmel, hvor vi kan komme ind, og at dens lys kan være her på jorden. Så tro, så sød, så prægtig, så lidt egoistisk – og lad mig fortælle Dem, at det er meget i denne tid, der er så skeptisk og selvisk. Og De – jeg har læst alle brevene til stakkels Miss Lucy, og nogle af dem omtaler Dem, så jeg har kendt Dem i nogen tid gennem andre, men nu har jeg truffet Deres virkelige jeg. De giver mig Deres hånd, ikke? Og lad os være venner for hele livet.«

Sagde han ikke, at overførslen af hans blod til hendes årer havde gjort hende til hans sande hustru?«