Blid er natten

Med Blid er natten genindtog Fitzgerald sin plads blandt tidens førende amerikanske romanforfattere. Han overgik Den store Gatsby med en bog, der afveg fra alle normer, der hidtil havde eksisteret i romanlitteraturen. De vigtigste personer i Blid er natten er:

Dick Diver, en ung, ambitiøs psykiater, der ikke er bange for at eksperimentere. Han er utrolig karismatisk og nærmest magnetisk, men gemmer et tragisk mørke bag facaden. En slags 30’ernes Don Draper …

Nicole Diver er den rige Devereux Warrens smukke datter. Devereux blev lidt for tidligt alene med datteren. Det lider hun under som ung, og bliver indlagt med tvangstanker på et schweizisk hospital, hvor Dick diagnosticerer hende som skizofren. Hun kommer sig dog. De forelsker sig, gifter sig og stifter familie. De tager på rejser til sydfrankrig og virker som det perfekte par. Men de har hver især startet en afdækning af hinandens indre. Nicole fortsætter med at blive stærkere og mere uafhængig i deres ægteskab.

Rosemary Hoyt er en meget ung filmstjerne. Hun havde sit gennembrud i Daddy’s Girl og rejser med sin mor, der også er hendes manager. Også de rejser til Rivieraen, hvor hun møder det helt fantastiske Diver-par – og forelsker sig dødeligt i Dick.

Dette er Fitzgeralds litterære højdepunkt, men også et værk, der er blevet til gennem ulidelig smerte. Handlingen er delvist selvbiografisk, da hans kone, Zelda, blev indlagt med skizofreni på et psykiatrisk hospital, han personligt gik konkurs og endelig lod sin alkoholisme bryde ud i lys lue under skrivningen. Læser man bogen, giver det perfekt mening, at den er opkaldt efter en strofe i Keats’ digt om øjeblikkets forgængelighed, Ode to a Nightingale:

Aleready with thee! Tender is the night,
And haply the Queen -Moon is on her throne,
Cluster’d around by all her starry Fays;
But here there is no light