DE DER SØGER er anden bog i Stephen Kings nervepirrende krimi-trilogi, der begyndte med Mercedesmanden.

I den første bog mødte vi den pensionerede politimand Bill Hodges. Nu er Hodges tilbage i en mesterlig krimi om en læser, hvis besættelse af en tilbagetrukket og sky forfatter går alt for langt.

Den unge, uligevægtige Morris Bellamy er rasende og fortvivlet. Ikke alene er hans yndlingsforfatter, John Rothstein, holdt op med at skrive, han lod også den oprørske hovedperson i sine bøger, Jimmy Gould, resignere og få familie, hus i forstæderne, og værst: job i reklamebranchen!

Morris myrder sit idol og tømmer hans pengeskab for kontanter, men den virkelige gevinst ved røveriet er en stor samling notesbøger, der indeholder Rothsteins upublicerede tekster – blandt andet endnu en Jimmy Gould-roman. Morris får gemt skatten af vejen, før han bliver smidt i fængsel for en anden grim forbrydelse. Da han bliver løsladt 35 år senere, opdager han, at den nedgravede skat er forsvundet, fjernet af teenageren Pete Saubers, der også er Rothstein-fan.

Morris vil have hævn, men den pensionerede politimand, Bill Hodges kommer på tværs af hans planer.

Anmeldelser af De der søger

”De der søger er spækket med et farverigt og velportrætteret persongalleri, der sammen med Kings episke socialrealisme gør denne krimi til en helt særlig én af slagsen. Dens force er forfatterens overlegne pen og den støt stigende uhygge”. – Berlingske

"Vidunderlig, skræmmende, bevægende.” – The Washington Post

“Kings rastløse forestillingsevne er en kraft, som ikke kan holdes nede.” – The New York Times

Om forfatteren

Stephen King er født i 1947 i Portland, Maine. I dag er han bosat i Bangor, Maine, med sin kone, forfatteren Tabitha King. Deres tre børn er flyttet hjemmefra. King er ikke alene en af verdens mest populære forfattere, han er også ekstrem produktiv og har godt 60 værker bag sig. Hans opskrift på succes er simpel: Læs fire timer om dagen. Skriv fire timer om dagen. Hvis du ikke kan finde tid til det, kan du ikke forvente at blive en god forfatter.
Este audiolibro no está disponible por el momento.
13:47:10
Propietario de los derechos de autor
Lytteratur
Editorial
Lytteratur
Año de publicación
2017
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)