bookmate game

Feelgood

Saga Egmont
38Libros234Seguidores
Hjertevarme bøger med masser af humor og elskelige karakterer.
    Saga Egmontagregó un audiolibro a la estanteríaFeelgoodhace 6 años
    Den britiske zoolog Gerald Durrell tilbragte sin barndom i 1930’erne på den græske ø Korfu. Det var en barndom helt uden iPad og tv, faktisk ikke engang radio. Til gengæld var den fuld af lange, solfyldte dage på opdagelse på den paradisiske ø med hunden Roger og æslet Sally. Gerald var et passioneret naturmenneske, der helt fra barnsben var opslugt af naturens særeste, blødeste og vildeste skabninger. Han fyldte familiens hjem med skildpadder, fugle og skorpioner – hvilket ganske ofte førte til vanvittige og aldeles underholdende forviklinger. Gerald Durrell beskriver med stor kærlighed øens rige dyreliv, dens beboere og sin excentriske familie.
    Saga Egmontagregó un audiolibro a la estanteríaFeelgoodhace 6 años
    I forbindelse med et forskningsprojekt på Max Planck Instituttet for Ornitologi skal Michael Quetting træne en flok grågæs til at følge ham og hans ultralette fly i luften. Men først skal æggene udruges. Da de syv gæslinger er kommet ud, mærker den nybagte gåsefar til sin overraskelse, at han har fået en livlig børneflok med hver deres særheder. Med sin kærlige beskrivelse af den lille flok deler Michael Quetting sine oplevelser med os og fortæller om gæssenes udvikling. Om hvordan de sammen erobrer land, vand og luft, og om den svære afsked ved projektets afslutning, hvor gæssene skal slippes fri – og Michael Quetting er forandret for altid.
  • no disponible
  • Saga Egmontagregó un audiolibro a la estanteríaFeelgoodhace 6 años
    Lys og varm roman, inspireret af forfatterens egen rejse som ung fra Island til fastlandet. “Pasfotos" er en rejseroman, en kærlighedsroman og en udviklingsroman, der tager os tilbage til Einar Már Guðmundssons egen ungdom i 70'erne. Her er boblende menneskeliv, glødende ungdom, sjove historier og grumme skæbner - det hele vævet sammen af Einar Már med velkendt snilde. Romanen er den unge mand Hallis beretning om en længst svunden sommer, hvor han og hans ven Jonni drager fra Island til Norges fjelde for at grave grøfter og spare penge op til at rejse Europa rundt. På vejen møder vi et utal af brogede skæbner, og da vi mindst venter det, dukker selveste kærligheden op. Hvem skulle have troet, at det var Oslo og ikke Paris, der var kærlighedens by?
    Saga Egmontagregó un audiolibro a la estanteríaFeelgoodhace 6 años
    John er 75 år. Han har levet et langt og stilfærdigt liv, men verden er i forandring, og ifølge John er det ikke til det bedre. De fleste af dem, han holder af, er døde, og de unge har overtaget verden. Alt det, John sætter pris på, har mistet sin værdi, og det er tid til at tage sagen i egen hånd: John indleder et alderdomsoprør i håb om at kunne vinde det tabte tilbage.
    Men det er ikke uden omkostninger at være rebel i den tredje alder. For verden af i dag er insisterende, og de nye generationer foretrækker fremtiden. Tilbage er kun John, hans gamle ven Ole i sin kørestol og en løftet stok som våben mod alt, der er nyt.
    Saga Egmontagregó un audiolibro a la estanteríaFeelgoodhace 6 años
    Hella Joof puster nyt liv i de gamle fortællinger fra Bibelen, når hun fortolker og digter og trækker paralleller til i dag. Undervejs kommer hun dejlig vidt omkring emner som armhulehår, omskæring, overspringshandlinger, gamle mænd med unge kvinder, stening, ekstremsport, ligestilling, sex, hvordan badminton opstod osv.

    "Båven om Gud" er Hella Joofs charmerende fortælling om, hvordan det hele begyndte. Gud, som er en sød gammel mand med hentehår, savner kærlighed i en grad, der fører til Big Bang og skabelsen. Han skaber verden, som vi ikke længere kender den, og han skaber Adam og Eva og dermed hele menneskeheden. Da Adam og Eva spiser af æblet og efterfølgende som selvpålagt straf beslutter at forlade Paradiset, er han nødt til at sætte dem fri. Og så begynder balladen, for så er det ikke længere Gud, der laver reglerne.

    Med fortvivlelse iagttager Gud, hvordan menneskene forvalter den frie vilje og gang på gang gør sig selv og hinanden ondt. Det er, som om de har glemt, at kærlighed er det vigtigste af alt, og ondskab blot et råb om - kærlighed.
    Saga Egmontagregó un audiolibro a la estanteríaFeelgoodhace 6 años
    Bailey har fundet sin drømmefyr. Alex er filmnørd som hun, og de kan snakke sammen i timevis. Han er intet mindre end perfekt … de har bare aldrig mødt hinanden i virkeligheden.

    Da Bailey flytter til det solrige Californien for at bo hos sin far, beslutter hun sig for at finde Alex, som bor i samme by. Men det viser sig at være sværere end som så, og da Baileys karismatiske kollega Porter med tiden får hende på andre tanker, begynder hun at tvivle: Vil hun nogensinde møde den mystiske Alex?

    ALIAS ALEX er en vidunderlig young adult-roman om den første forelskelse, sol og sommer og hemmelige identiteter.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 7 años
    Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 7 años
    Gennem 19 finurlige fabler - der spænder vidt i tid, sted, genre og tema - møder vi Don Juan, gudinden Venus, en snigskytte under anden verdenskrig, en græsk maler fra oldtiden, en pigeglad og hypokondrisk it-direktør, en falsk healer, middelalderfilosoffen Thomas Aquinas, en kosakisk lejesoldat, tre giftelystne prinsesser og mange andre sære eksistenser. Fælles for de både tankevækkende og morsomme historier er, at de tager udgangspunkt i filosofiens store spørgsmål.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 7 años
    Professor Don Tillman skal giftes. Han ved bare ikke med hvem …Det problem skal “Projekt Kone” hjælpe med at løse. Don har udformet et 16-siders langt spørgeskema for at finde den perfekte partner. Hun skal helt sikkert ikke være ryger, drikke alkohol eller komme for sent til aftaler.Rosie Jarman gør alle disse ting. Hun har også temperament, er smuk og intelligent. Og hun er selv i gang med en eftersøgning, efter sin biologiske far – en eftersøgning, som Don, der er professor i genetik, måske kan hjælpe hende med.“Projekt Kone” lærer Don en række uventede ting: at længden på en øreflip ikke er fyldestgørende parameter for seksuel tiltrækning, og at det ikke nødvendigvis giver mening at spise hummer hver tirsdag. Og vigtigst af alt – at man ikke nødvendigvis selv finder kærligheden – den finder en.
  • no disponible
  • Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 7 años
    Til dig, der elskede Fordelene ved at være en bænkevarmer, Paper Towns og En flænge i himlen.
    Henry har aldrig været forelsket, men en dag starter Grace i klassen. Hun ligner langt fra Henrys drømmepige, og det er tydeligt, at hun har det svært. Alligevel falder Henry for Graces uperfekte og ægte væsen, men kan han håndtere, at hun bærer på en stor sorg?
    Vores kemiske hjerter er en uimodståelig og tankevækkende ungdomsroman om den første forelskelse, knuste hjerter og de gyldne tråde, der formår at væve dem sammen igen.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 7 años
    Tolv humoristiske historier om en ung dansk lærers oplevelser på et udsted i Umanak-distriktet.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 7 años
    Uanset hvor meget Kelsey fester, drikker og danser, kan det ikke holde ensomheden på afstand. Men måske kan Jackson Hunt hjælpe hende. Efter et par tilfældige møder overtaler han hende til at tage med på eventyr. For hver by og hver oplevelse bliver Kelseys tanker en smule klarere og hendes hjerte en smule mindre hendes. Jackson hjælper hende med at opklare, hvad hun drømmer om, og hvad hun gerne vil med sit liv. Men jo mere hun lærer om sig selv, jo mere indser Kelsey, hvor lidt hun egentlig ved om Jackson …
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 7 años
    Universitetet er ikke, hvad Cade Winston troede, det ville være. Han får næsten ikke spillet skuespil, og han ser stadig regelmæssigt sin bedste veninde – pigen, der knuste hans hjerte, og som nu er sammen med en anden fyr.
    Da Mackenzie “Max” Miller sætter sig over for ham på en café, er det, som om hun er blevet blæst ind i hans liv med orkanstyrke. Hun er det modsatte af nogen pige, han nogensinde har datet – farvet hår i alskens nuancer, tatoveringer, en piercing og en bøn. Hun vil have ham til at spille sin sunde, naboens-søn kæreste i en time, så hendes forældre ikke møder den fyr, hun rent faktisk dater. Måske er det ugerne uden skuespil, eller måske er han blevet skør, men han indvilliger i at spille rollen.
    Men ingen af ​​dem regnede med, at Cades skuespil og charme ville forføre hendes forældre så meget. Nu insisterer de på, at han kommer på besøg i juleferien. Max har stadig en kæreste, Cade har stadig hjertesorger, og ingen af​dem er den andens type. Men jo mere de lader som om, jo mere begynder det at føles ægte.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 7 años
    Kontrolfreaken Bliss Edwards er 22 år og snart færdig på college. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare én lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr.
    En aften beslutter hun sig derfor for få det overstået med et one-night-stand. Men hun får i sidste øjeblik kolde fødder og efterlader en flot fremmed alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sin seng for mindre end otte timer siden …
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 7 años
    Noveller fra dagens Frankrig om mænd og kvinder med deres forskellige oplevelser af hverdagen, hvor de – både i Paris og i provinsen – tager skæbnen i egen hånd.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 8 años
    At rejse er at le.Flemming Jensen har været ude at rejse. Fra Grønland og Thisted i nord til Sevilla i syd. Fra Maldiverne i øst til New York i vest. Overalt hvor han er kommet frem, har han skrevet hjem til sin hund Mogens. Flemming Jensens rejsebreve er oftest morsomme, indimellem sure, men aldrig kedelige.I Breve til Mogens skriver Flemming Jensen hjem til sin ven Mogens fra: Ubekendt Ejland, Sevilla, Amalfi, Edinburgh, Budleigh Salterton, New York, Veligandu, Thisted, Prag.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 8 años
    Tess ankommer til storbyen i sin søgen efter et liv, hun endnu ikke kan definere, men hun har et brændende ønske om at blive til nogen og høre til et sted.
    Hun får et eftertragtet job som tjener på en eksklusiv restaurant på Union Square og opdager, at hun træder ind i en verden med et stærkt opdelt hierarki. Hun er så grøn, at hun aldrig har smagt en østers og må nu lære de forskellige arter, de rigtige betegnelser for Bourgognevine og at værdsætte at spise terrine af svinehoved.
    Tess’ appetit på mad, vin, viden og hvilken som helst form for erfaring vækkes, og læseren trækkes med ind i den kaotiske, udmattende og fascinerende restaurationsbranche og dennes mørke bagside og får et indblik i det vilde liv, der starter efter lukketid.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 8 años
    De to søstre Mona og Barbro har intet tilfælles andet end en trist barndom. De må nærme sig hinanden, og Barbro foreslår, at de tager på charterferie til Mallorca. Mona følger modvilligt med. Rejsen udvikler sig på en måde, ingen af dem havde drømt om. For dernede møder de nemlig Verdens Smukkeste Mand, en yderst charmerende englænder, der ejer restauranten Alberts Hall. Han tager Mona med storm og gør Barbro meget mistænksom. Efter en uge på Mallorca er alt forandret i søstrenes liv.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 8 años
    Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Birgit Erup fortæller om egne og andre kvinders oplevelser og erfaringer med livet som 50–60 årige – ej heller bliver der censureret noget bort, når det kommer til fortællinger om omgivelsernes (både unge og mænd) holdninger til dem.
    Saga Egmontagregó un libro a la estanteríaFeelgoodhace 8 años
    Da Sonja Gustavsson falder om og dør på stedet lige uden for et indkøbscenter, efterlader hun sine tre bedste veninder i sorg og overraskelse. Susanne, Maggan og Rebecka har alle svært ved at forstå, at deres elskede Sonja er væk, men det viser sig hurtigt, at det bliver begyndelsen på, at deres liv forandres fuldstændigt. Sonja var nemlig begyndt at synes, at hendes veninder var groet fast, og efter sin død, vil hun hjælpe dem med at leve livet mere fuldt ud. Sonja døde med en plan. Og et meget specielt testamente.
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)