Chris Carter

egill
8Libros46Seguidores
Chris Carter er en brasiliensk-amerikansk forfatter der har studeret psykologi med speciale i kriminel adfærd. Han forlod et rockband for at blive forfatter på fuld tid. Han skriver voldsomme psykologiske thrillers med kriminalopdager Robert Hunter som hovedperson.
    egillagregó un libro a la estanteríaChris Carterhace 8 años
    Ottende bog i Robert Hunter-serien

    Efter en hård uge glæder Tanya Kaitlin sig til en afslappende aften hjemme, men da hun træder ud af badet, hører hun sin telefon ringe. Videoopkaldet er fra hendes bedste veninde, Karen Ward. Da Tanya besvarer opkaldet, begynder mareridtet. Karen er kneblet og bundet til en stol i sin egen stue. Hvis Tanya afbryder opkaldet, eller hvis hun ser væk fra kameraet, vil hun blive den næste, siger den dybe, raspende dæmoniske stemme i den anden ende.

    Til gengæld får hun muligheden for at redde Karen ved at svare rigtigt på to spørgsmål, som den dæmoniske stemme stiller hende – to spørgsmål, der burde være nemme …

    Hunter og Garcia får overdraget sagen og kastes hovedkulds ud i en malstrøm af ondskab, idet de sætter jagten ind på en morder, der ubemærket finder sine ofre på de sociale medier og sender dem anonyme trusselsbreve, inden han til sidst slår til.

    Ny fremragende Chris Carter-thriller, som vil forstyrre din nattesøvn! Chris Carter har taget hele verden med storm med sin fabelagtige thrillerserie om den intelligente kriminalassistent Robert Hunter.
  • Chris Carter
    Mordoffer
    • 1K
    • 4
    • 82
    • 110
    da
    Libros
  • egillagregó un libro a la estanteríaChris Carterhace 8 años
    Syvende bog i Robert Hunter-serien

    En ung kvinde bortføres, og syv dage efter bliver hendes lig fundet på et øde grønt område ved Los Angeles’ internationale lufthavn.

    Obduktionen viser, at hun er blevet torteret og myrdet på yderst bizar vis. Men overraskelserne ender ikke her. Denne morder kan lide at lege, og han har efterladt et brev i halsen på sit offer.

    Kriminalassistent Robert Hunter, leder af LAPD’s specialafdeling for særligt voldelige forbrydelser, bliver sat på sagen. Men næsten omgående dukker endnu et lig op. Hunter og hans faste makker, kriminalassistent Carlos Garcia, ved, at det er et kapløb med tiden, for det går hurtigt op for dem, at de jager et uhyre. Et sandt rovdyr, hvis fortid gemmer på en grufuld hem­melighed, og hvis trang til at gøre mennesker fortræd og tørst efter mord aldrig kan slukkes – for han er DØDEN.
    egillagregó un libro a la estanteríaChris Carterhace 8 años
    Sjette bog i Robert Hunter-serien

    Et tilfældigt uheld ude på landet i Wyoming får sherifkontoret til at anholde en mand for muligt dobbeltmord, men yderligere undersøgelser tyder på en langt mere grufuld opdagelse – en seriemorder, der har kidnappet, torteret og lemlæstet ofre over hele USA i mindst 25 år.

    Den mistænkte hævder, at han blot er en brik i en enorm labyrint af løgn og bedrag – er han til at stole på?Robert Hunter bliver bedt om at gennemføre en række afhøringer af den anholdte. Disse afhøringer begynder at afsløre forfærdelige hemmeligheder, ingen kunne have forudset …
  • Chris Carter
    Ondskab
    • 717
    • 4
    • 71
    • 77
    da
    Libros
  • egillagregó un libro a la estanteríaChris Carterhace 8 años
    Femte bog i Robert Hunter-serien

    Kriminalassistent Robert Hunter fra Los Angeles-politiets specialdrabsafdeling får en anonym opringning, der beder ham gå til en bestemt internetadresse - en privat udsendelse. Hunter logger på, og en forestilling beregnet kun for ham begynder straks.

    Tvunget til at foretage et kvalmende valg må Hunter sidde og se på, mens et uidentificeret offer bliver torteret og myrdet live på internettet.

    Før Hunter og hans makker Garcia overhovedet når at komme i gang med efterforskningen, får Hunter en ny opringning. En ny internetadresse. Et nyt offer. Men denne gang har morderen opgraderet sit spil …
  • Chris Carter
    Dødsshowet
    • 634
    • 7
    • 64
    • 73
    da
    Libros
  • egillagregó un libro a la estanteríaChris Carterhace 8 años
    Fjerde bog i Robert Hunter-serien

    En sygeplejerskestuderende får sit livs chok, da hun finder sin patient, dommer Derek Nicholson brutalt myrdet i sin seng. Mordet synes meningsløst, da Nicholson var dødeligt syg og kun havde få uger tilbage at leve i. Men det der chokere kriminalassistent Robert Hunter mest er det visitkort som morderen har efterladt. For Hunter betyder dette, at morderen prøver at kommunikere med politiet, men metoden har han aldrig set før. Og hvad kunne den direkte besked være? Lige da Hunter og hans makker Garcia finder et spor, bliver der fundet et nyt lig, og et nyt visitkort. Men der er umiddelbar ikke nogen forbindelse mellem ofrene.

    Nu må Hunter og Garcia tage dristige midler i brug, inden dødens skulptør er færdig med sit mesterværk.
    egillagregó un libro a la estanteríaChris Carterhace 8 años
    Tredje bog i Robert Hunter-serien

    Han iagttager, han venter, han dræber.

    Liget af en ung, uidentificeret kvinde findes i en nedlagt slagterforretning, og dødsårsagen er uvis. Hendes krop synes urørt, men hendes læber er omhyggeligt syet sammen. Under obduktionen bliver situationens alvor og rædsel for alvor klar, og kriminalassistent Hunter fra Los Angeles politis specialenhed tilkaldes for at overtage efterforskningen.

    Da Hunter finder ud af, at denne har forbindelse med en sag om en anden forsvundet person, som efterforskes af den knivskarpe Whitney Meyers, får Hunter mistanke om, at der er tale om en langt større sag, og at morderen holder adskillige kvinder som gidsler.

    Snart indleder Hunter jagten på en særdeles uhyggelig morder - en morder med en forkvaklet besættelse og for hvem kærlighed er blevet til had.
  • Chris Carter
    Stalkeren
    • 860
    • 13
    • 74
    • 82
    da
    Libros
  • egillagregó un libro a la estanteríaChris Carterhace 8 años
    Anden bog i Robert Hunter-serien

    På altertrappen i en kirke i Los Angeles opdages liget af en præst. Hans hoved er blevet hugget af og en hunds hoved er sat på i stedet. Senere opdager retsmedicinerne, at tallet 3 er blevet malet på ofrets bryst med blod. I begyndelsen er kriminalassistent Hunter overbevist om, at der er tale om et rituelt drab, men efterhånden som flere lig opdages, er han nødt til at tænke forfra. Alle ofre er døde på den måde, de hver især frygtede mest – deres værste mareridt er bogstaveligt talt blevet til virkelighed.

    Men hvordan kan morderen vide hvad ofrene frygtede mest og hvad er forbindelsen mellem disse tilsyneladende tilfældige ofre? Hunter indleder en jagt på en flygtig og sadistisk morder, en der ikke stopper, før han har nået sine mål.
  • Chris Carter
    Bødlen
    • 676
    • 3
    • 65
    • 63
    da
    Libros
  • egillagregó un libro a la estanteríaChris Carterhace 8 años
    Første bog i Robert Hunter-serien

    En ung kvinde findes brutalt myrdet i en hytte i Nationalparken i Los Angeles. Hun er nøgen, hænger fra to træstolper og huden er flået af hendes ansigt, vel at mærke mens hun stadig var i live. Mordereren har skåret et besynderligt udseende dobbelt-kors i hendes nakke; Krucifiks-morderens signatur.

    Men hvordan er det muligt? To år tidligere blev Krucifiks-morderen fanget og henrettet.

    Er en kopimorder på spil, eller er kriminalassistent Hunter tvunget til at tænke det utænkelige? Er den virkelige Krucifiks-morder stadig derude et sted, klar til at angribe og plage Hunter på ny?

    Robert Hunter og hans nye assistent står på tærsklen til et mareridt af ufattelige dimensioner og som ingen ende vil tage...

    En koldblodig seriemorder, maltrakterede lig, en kriminalassistent på sit livs jagt – Chris Carter har skrevet en hæsblæsende psykologisk krimi-thriller der får hårene til at rejse sig i nakken.
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)