egyndt at trænge ind rundt om karmen, men han så kun mørke. Det betød enten, at månen var gået ned, fordi natten randt ud, eller at det var overskyet, og så var han lige vidt.
Resten af familien lå rundtomkring i rummet tæt på væggene, hvor der var mindre røg. Hans far og mor lå med ryggen til hinanden. En gang imellem vågnede de midt om natten og omfavnede hinanden, lå og hviskede sammen og bevægede sig, indtil de gispende gled fra hinanden igen, men lige nu lå de og sov. Hans far snorkede. Erman, den ældste bror på tyve år, lå i nærheden af Edgar, og Eadbald, den mellemste bror, lå henne i et hjørne. Edgar kunne høre deres