da
Carlos Ruiz Zafón

Vindens skygge

Avisarme cuando se agregue el libro
Para leer este libro carga un archivo EPUB o FB2 en Bookmate. ¿Cómo puedo cargar un libro?
Da Daniels far tager ham med til De glemte bøgers kirkegård i Barcelona, bliver det begyndelsen på en lang række eventyr for Daniel, der senere påtager sig opgaven som opsporer af bortkomne bøger.

Carlos Ruiz Zafón (f. 1964) er en spansk forfatter født i Barcelona. Han fik sin litterære debut i 1993 med værket “El príncipe de la niebla”. Han har vundet adskillige litteraturpriser igennem mere end tyve år, heriblandt The edebé literary prize for young adult fiction (1993) og BookSence Book of the Year (2005).
Este libro no está disponible por el momento.
573 páginas impresas
Propietario de los derechos de autor
Lindhardt og Ringhof
Publicación original
2016
Año de publicación
2016

Otras versiones

¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Katrine Clara Stokholmcompartió su opiniónhace 4 años
    👍Me gustó
    🔮Profundo
    🎯Justo en el blanco
    🚀Adictivo

    Virkeligt fangende bog, kunne slet ikke lægge den fra mig

  • Anne KLcompartió su opiniónhace 4 años
    👍Me gustó
    💡He aprendido mucho
    🎯Justo en el blanco
    🚀Adictivo

    Velskrevet og opslugende fortælling.

  • Jesper Lippertcompartió su opiniónhace 4 años
    👍Me gustó

    Forrygende fortælling, kan anbefales

Citas

  • Torkild Pedersencompartió una citahace 5 años
    En regnvejrseftermiddag derude på bjergskråningen på Montjuïckirkegår– den, med udsigt til havet gennem en skov af utrolige gravmæler, en skov af kors og sten med udhuggede dødningeansigter og børn uden læber og blik, som stank af død, omridsene af en snes voksne mennesker, som jeg kun kunne huske som sorte sæt tøj gennemblødt af regnen, og min fars hånd, der holdt for hårdt om min, som om han på den måde ville stilne sine tårer, mens præstens hule ord faldt ned i denne grav af marmor, som tre ansigtsløse gravere skubbede en grå sarkofag ned i, og regnen gled over sarkofagen som smeltet voks, og jeg syntes, jeg kunne høre min mors stemme kalde på mig og trygle mig om at befri hende fra det sorte stenfængsel, men jeg formåede ikke andet end at skælve og mumle uden stemme til min far, at han ikke skulle klemme mig så hårdt om hånden, det gjorde ondt, og lugten af frisk jord, jord af aske og regn, opslugte det hele, en lugt af død og tomhed.
  • Morten Daniel Martenscompartió una citahace 8 meses
    Nogle gange tror vi, at mennesker er lotterisedler: At de er til for at realisere vores absurde forventninger.“
  • hannetorben55280compartió una citahace 3 años
    „Han er ikke noget slet menneske, Daniel,“ sagde han. „Enhver elsker på sin egen måde.“

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)