Døde piger lyver ikke
- Propietario de los derechos de autor
- Politikens Forlag
- Publicación original
- 2011
- Año de publicación
- 2011
- Editorial
- Politikens Forlag
Opiniones
- Joan Friis Andreasencompartió su opiniónhace 6 años
👍Me gustó🔮Profundo💡He aprendido mucho🎯Justo en el blanco💞Romántico🚀Adictivo🐼Adorable💧Prepárate para llorarElsker den. Jeg læste og læste og kunne ikke få nok. Hver aften lå jeg og læste i den. Kan helt klart Anbefales👍👍
- Ginie Finkencompartió su opiniónhace 7 años
👍Me gustó☆Jeg ser serien på netflix med mine børn og tænkte, at jeg ville give bogen en chance. Også i forhold til at komme lidt på forkant med, hvad der sker i serien. Jeg synes bogen er god. Den er mindre sort/hvid end serien. Den handler i høj grad om Clays tanker, og jeg kan godt lide det skift der hele tiden er mellem ham og Hannah, og Clays stillingtagen til det, Hannah fortæller på kasettebåndene. Den giver et godt billede af, hvor lidt der nogle skal til for at det påvirker helt andre ting.
Der er store forskelle mellem serien og bogen.
Den er ret hurtigt læst - Julie Gry Koefoed Carstensencompartió su opiniónhace 7 años
👍Me gustó🔮Profundo💡He aprendido mucho🎯Justo en el blanco🌴Perfecto para la playa🚀Adictivo💧Prepárate para llorarFantastisk bog! Jeg læste den på under 10 timer! Og jeg har altid været en læsehest, men hold nu op, hvor er jeg bare glad for at jeg læste denne bog. Den har virkelig ændret mit syn på mange ting - om hvor vigtigt det er at lytte på folk og se deres skjulte signaler. Husk nu at passe ekstra godt på hinanden!!
Citas
- Helle Weichercompartió una citahace 7 años
Hvis min elskede var et hav
ville der ikke findes land
Hvis min elskede var en ørken
ville vi svømme i sand
Hvis min elskede var en stjerne
natten blev lys og ny
Hvis min elskede havde vinger - Bent Alex Thomsencompartió una citahace 5 años
omme med den bemærkning?
“Hvor meget bliver det?”
Kvinden placerer pakken på en vægt og taster løs.
Jeg stiller min tankkaffe fra mig på skranken og ser på tallet på skærmen. Jeg fisker et par dollarsedler op af pungen og finder nogle mønter i lommen. Jeg lægger pengene foran mig på skranken.
“Kaffen virker vist ikke endnu,” siger hun. “Der mangler en dollar.”
Jeg rækker hende den manglende dollar, gnider søvnen ud af øjnene og tager en tår af kaffen. Den er lunken, og jeg må tage mig sammen for at synke den. Jeg er nødt til det. Hvordan skal jeg ellers nogensinde vågne? Eller nu jeg tænker over det ... Måske er det bedst at vade rundt i en døs? Måske er det den eneste måde at overleve dagen på.
“Den når frem i overmorgen,” oplyser hun og lægger pakken på en lille vogn bag sig.
Jeg skulle have ventet til efter skole. Så havde Jenny fået en ekstra dag. Bare en dag mere med fred i sjælen. Men på den anden side fortjener hun det ikke.
Når hun kommer hjem i overmorgen, ligger der en pakke foran hoveddøren. Hvis hendes far eller mor allerede er kommet hjem, ligger den måske på hendes seng. Det vil krible i hendes mave af forventning. Sådan havde jeg det i alt fald. En pakke uden afsender! Havde vedkommende bare glemt det eller var det med vilje? Måske en hemmelig tilbeder? - Bent Alex Thomsencompartió una citahace 5 años“Undskyld,” gentager hun. “Skal det sendes som A-eller B-post?”
Jeg gnider to fingre mod et punkt lige over mit højre øjenbryn. Hovedpinen er blevet værre.
“Det er lige meget,” svarer jeg.
Kvinden bag skranken tager imod pakken. Den samme skotøjsæske, som stod lænet op af min hoveddør for mindre end 24 timer siden. Stoppet ned i en brun papirspose og genlukket med gennemsigtig tape, fuldstændig som jeg modtog den. Kun én ting er anderledes. Adressen. Den er identisk med den næste på Hannah Bakers liste.
“Hannahs udvalgte,” mumler jeg.
“Hvad?”
Jeg ryster på hovedet. Mest af mig selv, for hvorfor skulle jeg lige
