Hun elskede sin datter over alt på jorden, sit et og alt, den sidste hjemmeboende ud af tre, og i de ulige uger, hun havde hende, var hun ekstremt dedikeret, en pligtopfyldende mor, nøjagtig som da hun var en del af sin far-, mor- og børnkonstellation, lavede Selmas favoritmad og sjove fysiske aktiviteter, tøseshoppeture, grin, kram og kærlighed – og i ny og næ faldt de i søvn sammen i Ellens store seng, det var så givende for hende at hun stadig gad det, det vidste hun fra sin store søn og datter, som var udeboende, snart ville gå over. Så var det vennerne, der ville være første prioritet, det var allerede i gang med Selma.