Frank vender hjem
- Mads Kloster Erhardsencompartió una citahace 5 años
gik på dagpenge, efter han blev færdiguddannet, og da de begyndte at stille for mange krav, sagde Thea, at han skulle droppe a-kassen og i stedet fokusere på det, han gerne ville – de havde penge nok.
Så sad Frank derhjemme og vidste ikke, hvad han skulle fokusere på. Han gik lange ture, satte sig af og til ind på Den Sorte Diamant og læste lidt tilfældigt. Han følte et pres fra Thea, et pres om at skulle ville noget, men de talte aldrig om det, hvilket var en tragedie, for sandheden var, at Thea ikke havde nogen ambitioner på Franks vegne, andet end at han skulle være glad og tilfreds. Og så skulle han elske hende.
Franks utilfredshed med sig selv fortolkede hun som utilfredshed med hende. Så gav hun igen og viste selv utilfredshed med Frank, og Frank opfattede det som irritation over, at han var så retningsløs, at han ikke ville noget, og blev endnu mere utilfreds med sig selv. - Hanne Duus Mygdalcompartió una citahace 5 años
Da han var nået i til hofterne, lod han sig glide ned i vandet - Viktor Grauertcompartió una citael año pasado
levet færdige med deres speciale sidste år, Frank var stadig på dagpenge og vidste ikke helt, hvad han skulle stille op.
På en bar inde i byen mødte de to fra deres gamle studie. Det var Fridolin, Thomas Mann-gendigteren, som var droppet ud, inden han blev bachelor, og en fyr, der hed Ivan, som havde gennemført studiet og nu arbejdede som mediekonsulent. - Viktor Grauertcompartió una citael año pasadoLidt før de skulle spise, ankom Frank og Thea med toget. De havde været tidligt oppe for at nå det og blev hentet af Liv på stationen.
Frank havde været nervøs i flere dage op til denne sankthans. Han blev præsenteret, og Ingelise anviste alle en plads rundt om bordet i haven.
Frank sagde, at det var første gang, han var på Skagen, og Bent sagde grinende, at han lige så godt kunne lære det med det samme: Det hed i Skagen. – Ah, sagde Frank og gentog, i Skagen. Ingelise fortalte, hun var kommet i huset her, siden hun var lille barn, og Frank sagde, at her var meget dejligt.
André sad mestendels stille og skulede under måltidet og drak af sin vin. Han lod ikke til at befinde sig godt. Ejnar sagde heller ikke noget. Ingelise konverserede, men det undslap ikke kunstigheden, det var ikke, som det plejede.
Bent udfyldte tavsheden med en sjov anekdote fra sit arbejde. Da den var forbi, tog Victor over. Han fortalte om en kollega, han havde på sit arbejde, der havde stor succes i erhvervslivet. Kollegaen, der havde haft en voldelig opvækst et sted nede på Lolland, var meget åben omkring sin baggrund og havde endda fortalt om den i et interview til Børsen. Nu viste det sig så, at han gennem længere tid havde begået underslæb på arbejdet. Alle var chokerede.Lidt før de skulle spise, ankom Frank og Thea med toget. De havde været tidligt oppe for at nå det og blev hentet af Liv på stationen.
Frank havde været nervøs i flere dage op til denne sankthans. Han blev præsenteret, og Ingelise anviste alle en plads rundt om bordet i haven.
Frank sagde, at det var første gang, han var på Skagen, og Bent sagde grinende, at han lige så godt kunne lære det med det samme: Det hed i Skagen. – Ah, sagde Frank og gentog, i Skagen. Ingelise fortalte, hun var kommet i huset her, siden hun var lille barn, og Frank sagde, at her var meget dejligt.
André sad mestendels stille og skulede under måltidet og drak af sin vin. Han lod ikke til at befinde sig godt. Ejnar sagde heller ikke noget. Ingelise konverserede, men det undslap ikke kunstigheden, det var ikke, som det plejede.
Bent udfyldte tavsheden med en sjov anekdote fra sit arbejde. Da den var forbi, tog Victor over. Han fortalte om en kollega, han havde på sit arbejde, der havde stor succes i erhvervslivet. Kollegaen, der havde haft en voldelig opvækst et sted nede på Lolland, var meget åben omkring sin baggrund og havde endda fortalt om den i et interview til Børsen. Nu viste det sig så, at han gennem længere tid havde begået underslæb på arbejdet. Alle var chokerede. - Jørgen Munksgaard Rasmussencompartió una citahace 3 años
Carsten lagde hovedet tilbage i sædet og rullede lidt med det, som prøvede han at strække en spændt muskel i nakken, før han talte videre:
– Det var jo for helvede ikke noget, jeg gjorde med vilje. Det satte sig i det hele, den sorg, i alt hvad vi foretog os. Vi endte med at skændes konstant … Så en dag gik vi hver til sit.
– Det er jeg ked af at høre.
– Tak.
Måske havde Carsten engang fået brændt det område i hjernen ud, der opfattede sarkasme og ironi. Der var noget firkantet over manden, nærmest robotagtigt – som en kunstig intelligens, der kun opfattede ordene, som de stod i en indprogrammeret ordbog.
Mens Carsten talte, havde Frank startet bilen og kørte ned ad Nørrebrogade. Carsten lod ikke til at ænse, hvilken vej de kørte, han var for optaget af at tale, havde heller ikke sagt sin adresse. Manden havde aldrig sagt et ord til Frank, der ikke var en bebrejdelse, men nu ævlede han løs, lagde hovedet tilbage, mens han lukkede øjnene og fortsatte med at tale - Jørgen Munksgaard Rasmussencompartió una citahace 3 añosDe begyndte at gå. Frank inhalerede igen og blev let i hovedet. Han måtte sætte tempoet helt ned for at holde trit med Carsten, der blev ved at tale om Annika og hendes udvikling. De nåede et stykke op ad Nørrebrogade
- Gert Winum Hansencompartió una citahace 3 años
Havde lyst til at tage den op og tænde den og læse, hvad der stod i sms’erne mellem Carsten og Thea, men Carsten s - Jette Holkcompartió una citahace 4 años
André spiste i stilhed. Der var ro på. Lige nu kunne hele verden rende dem - Anja Fey Hansencompartió una citahace 4 años
Kærlighed krævede tid sammen, og tid kunne købes. Det krævede råderum og overskud, det var derfor, det altid var rige mennesker, der sagde, at penge ikke betød noget - Brian Vilhelm Johan Andersencompartió una citahace 4 años
For Ellen var der ingen tvivl: Frank havde afsluttet den klasserejse, hun ikke selv havde lykkedes med.
