Efter tre års ekspedition i Grønland vender Ejnar Mikkelsen hjem til Danmark, men der går ikke lang tid, før havet igen trækker i ham. Han tager stilling som styrmand på et skib, der sejler sydpå mod Dansk-Vestindien og senere Venezuela. Sydens varme dæmper ikke Mikkelsens længsel efter den frihedsfølelse, som kun Grønland kan give ham, men da de politiske uroligheder blusser op i Europa op ved begyndelsen af første verdenskrig, bliver han beordret hjem af de danske myndigheder. Hjemme rammes Mikkelsens kone ulykkeligvis af den spanske syge i 1918 og alene med to små børn erkender han, at hans drift mod nye eventyr og indlandsisen må holdes hen for familiens skyld. Da han et års tid senere gifter sig med Ella Havsteen — en kvinde hvis udlængsel ligner Ejnar Mikkelsens — drager han til søs påny.
Bogen er fjerde del af det fem bind lange erindringsværk om Ejnar Mikkelsens liv og polarekspeditioner.
\"Fra hundevagt til hundeslæde\" er et erindringsværk af den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880–1971) om hans ekspeditioner i de nordligste egne af verden.
Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880–1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.