Sagan: Min verden

Cykelryttere bliver ofte syge, for vi leger med ilden ved at forlange for meget af vores kroppe. Fysisk flyver vi så tæt på solen som vi kan, og presser os selv ud over alle rimelige grænser. Det er ikke overraskende at det nogle gange går galt … men det var ikke tilfældet her. Jeg havde aldrig været i bedre form. Alligevel lå jeg her og rystede og svedte under dynen midt på dagen mens Monte Carlo summede af liv udenfor.

kender du alle mine hemmeligheder. De er dårlig nok hemmeligheder, bare almindelig sund fornuft, men det er alt hvad jeg har at tilbyde dig. Nu er det op til dig!

Bortset fra det, så elsker jeg de uoverskuelige spurter hvor alle angriber til højre og venstre, og jeg kan sno og zigzagge mig vej frem til målstregen. Jeg har aldrig kørt Giro d’Italia – måske gør jeg det en dag – men jeg har på fornemmelsen at jeg ville kunne lide afslutningerne der. Det virker som om der altid er et sving på 90 grader 50 meter før målstregen eller noget der er lige så vanvittigt, på veje der er så smalle at man kan brede armene ud og røre ved vejafspærringerne i begge sider. Derudover kører de nogle gange hen over målstregen og kører en rundstrækning gennem byen før etapen slutter, så de kan tage den i øjesyn på forhånd. Måske en dag.

Så, mere er der ikke i det

ønsker man at sidde i læ så længe som overhovedet muligt. Allerhelst sidde på hjul af den sprinter der har det stærkeste lead-out-tog, fordi de sandsynligvis slår væk tidligere end han bryder sig om, og så kan man bruge hans fart som affyringsrampe til allersidst når han begynder at gå død i vinden.

En spurt op ad bakke kræver ikke så mange taktiske overvejelser. Det er som regel bare en machotest hvor den stærkeste rytter på dagen vinder, hvilket ikke altid er tilfældet i andre typer af afslutninger. Hvis afslutningen bliver for stejl, bliver jeg sat af de rigtige klatrere … jeg tænker for eksempel på Purito Rodriguez og Chris Froome da en af etaperne i Tour de France sluttede på Mur de Huy.

Der er nogle grundlæggende regler der skal følges. Hvis etapen slutter med en nedkørsel, eller hvis den er hurtig fordi der er medvind, kan jeg godt lide at åbne spurten fra en mere tilbagetrukken placering end sædvanlig, for så rammer jeg min topfart inden jeg når frem til fronten af feltet. Det giver lidt mere momentum og gør det sværere for de andre at fange mig. Hvis der er modvind,