da
Libros
Pia Søltoft

Kierkegaard og kærlighedens skikkelser

Kierkegaard var lidenskabeligt optaget af kærligheden hele sit liv og bogen er en bred introduktion til hans kærlighedsbegreb. Det er en grundtanke for Kierkegaard, at der kun er én slags kærlighed, men denne ene kærlighed antager forskellige skikkelser alt efter måderne, vi elsker på. Pia Søltoft beskriver i en lettilgængelig form de forskellige skikkelser, kærligheden antager, i f.eks. forelskelsen, ægteskabet, venskabet og forældreskabet. Bogen giver desuden et kort rids over kærlighedstankens udvikling i vestlig filosofi og belyser den indflydelse, romantikken haft på vores syn på kærligheden og “den eneste ene”.
412 páginas impresas
Propietario de los derechos de autor
Lindhardt og Ringhof
Publicación original
2014
Año de publicación
2014
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Citas

  • T Negrescu-michelsencompartió una citahace 4 años
    Saaledes er Ægteskabet. Det er guddommeligt, thi Forelskelsen er Vidunderet; det er verdsligt, thi Forelskelsen er Naturens dybeste Mythe. Forelskelsen er den uudgrundelige Grund, som er skjult i det Dunkle, men Beslutningen er Seiervinderen, der liig Orpheus henter Forelskelsen for Dagen; thi Beslutningen er Forelskelsens sande Form, den sande Forklaring, derfor er Ægteskabet helligt og velsignet af Gud. Det er borgerligt, thi ved dette tilhører de Elskende Staten og Fødelandet og Medborgeres fælleds Anliggender. Det er poetisk, uudsigeligt, som Forelskelsen er det, men Beslutningen er den samvittighedsfulde Oversætter, der sætter Sværmeriet over i Virkelighed (SKS 6, 111).
  • T Negrescu-michelsencompartió una citahace 4 años
    kærligheden er noget, vi bærer med os, og ikke noget, der først opstår i relationen. I vielsen tilsættes den forunderlige forelskelse en beslutning. Denne beslutning opfatter Kierkegaard som evighedens begyndelse i tiden. Det skyldes, at kærlighedens bestandighed i vielsen gøres til en opgave, som de elskende skal løse dagligt.7
  • T Negrescu-michelsencompartió una citahace 4 años
    Naar Kjærligheden vaagner, er den ældre end Alt, thi idet den er, er det som havde den været længe, den forudsætter sig selv tilbage i det Fjerne, indtil al Forsken ender ved den uforklarlige Oprindelse. Medens man derfor ellers siger om al Begyndelse, at den er svær, da gjelder dette ikke om Kjærlighedens. Dens lykkelige Vaagnen kjender ikke Arbeide, og der gaaer ingen Forberedelse forud. Kan Kjærligheden end føde Smerte, selv fødes den ikke med Smerte: let, jublende bryder den frem i sin gaadefulde Tilblivelse. Forunderlige Begynden! (SKS 5, 423).

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)