da
Libros
Lars Saabye Christensen

Min kinesiske farmor

«Fortæl mig om Kina.» Lars Saabye Christensen sidder ved sin 89-årige fars sygeleje og beder ham fortælle den familiehistorie, der med farens død kun vil være erindring. Men faren siger ingenting. Opfordringen åbner derimod en dør i forfatterens indre til hans egen og slægtens historie, som den udfoldede sig over fire generationer, to århundreder og den halve verden: fra Hjørring til Hongkong, fra Gabels gate i Oslo til Julianehåbsvej i Hellerup.

Omdrejningspunktet for historien er den ’kinesiske’ farmor: murermesterdatteren Hulda, der falder pladask for den unge skibsfører Christensen, da han i 1905 træder ind i hendes hatteforretning i Aalborg, og som kort efter, som hans nygifte hustru, rejser til Hongkong for at møde ham derude.

I en underholdende tekst, der forbinder farens, farfarens og oldefarens livshistorier med den personlige beretning om en ung digters tilblivelse, forsøger forfatteren at komme tættere på sin kinesiske farmor. Hvem var hun, denne kvinde, hvis liv i modsætning til mændenes aldrig blev dokumenteret med hædersord, medaljer, festtaler og avisinterviews, og som ikke efterlod sig noget skriftligt ud over en forrygende opskrift på kashmirs fiskeragout? Og er det overhovedet muligt at give historiens usynlige kvinder en historie uden at gribe til fiktionalisering og digt?

“Min kinesiske farmor” er et originalt og anderledes portræt af en kvinde, en søgende og spørgende indkredsning af en kvindeskæbne gennem den tid, de mennesker og steder hun blev til igennem.
191 páginas impresas
Propietario de los derechos de autor
Grif
Publicación original
2020
Año de publicación
2020
Editorial
Grif
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Poul Jørgen Ellehøjcompartió su opiniónhace 3 años
    👍Me gustó

    Smuk erindingsbog

  • Mathilde Brandt Guldbækcompartió su opiniónhace 4 años
    👍Me gustó

Citas

  • Kirsten Johannesoncompartió una citahace 4 años
    til at se lige så mange led frem. Først da er man i stand til at træffe de rette valg. Men det kan lige så vel være en kærlighedserklæring til hustruen, Hulda, min farmor, skrevet af en fåmælt, døende skibskaptajn, der med disse ord ønsker at vise, hvor fantastisk tilværelsen er indrettet, i og med at en ukendt, navnløs mand, der dukker op til en auktion i Asdal sidst i 1700-tallet, stifter en familie, der hundrede år senere gør det muligt for Hulda Thomsen at se dagens lys i Hjørring den 17. april 1880, og som min farfar faldt for i 1905, da han trådte ind i hatteforretningen i Aalborg, hvor hun var ansat som modist.
    Jeg har et fotografi af farmor Hulda og hendes søstre, fra netop tiden omkring århundredskiftet. Det er taget i Atelier Empire, der lå på Frederiksberggade 38 i København, og som averterede med Fotografering paa mørke Dage og om Aftenen ved Elektrisk Lys. De tog altså helt over til hovedstaden for at blive fotograferet, det var dyrt, og denne betragtelige udgift var ikke bare for fornøjelsens skyld; fotografiet skulle også være reklame for hatteforretningen i Aalborg. Iført deres allerfineste kreationer står de fem unge kvinder skulder ved skulder, og når man ser dem, er det let at forstå, at Jørgen Christensen, der netop var kommet tilbage fra admiral Amdrups store Grønlands-ekspedition, blev vippet af pinden. Ansigterne er alvorlige; det skyldes formodentlig ikke kun begivenhedens alvor, men snarere den tid det tog, før lyset var fæstet til pladen. Det at blive fotograferet var på en måde det samme som at blive ført bag lyset. Desuden kan man ikke smile i det uendelige. Alvoren er neutral. Men alvoren er også knyttet til deres beskedne opvækst som døtre af murermester

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)