da
Libros
Alex Schulman

Glem mig

Alex Schulman har skrevet en meget personlig bog om medafhængighed og længslen efter at forsone sig med sin alkoholiserede mor. Glem mig var en anmelderrost bestseller i Sverige og blev kåret som Årets bog 2017.

Det er sommer. Alex Schulman er på familiens ødegård og forsøger at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik. For nu er det nok. Han vil have sin mor tilbage, men hvad gik der egentlig galt mellem dem? Med et smertefuldt tilbageblik på sin barndom følger læseren det problematiske forhold mellem mor og søn og Alex' desperate længsel efter at forstå og reparere forholdet.

“Det her er virkelig godt.” — Dagens Nyheter

“Fantastisk skrevet, Schulman tager os med helt ind i smerten.” — Svenska Dagbladet

«Sørgelig og gribende.» — Expressen

«Hjerteskærende, skarp og stærk.» — Aftonbladet

«Jeg har sjældent læst en så skarp skildring af medafhængighedens modbydelige mørke.» — Accent Magasin

«Kan ikke stoppe med at læse… Det er en fortælling, som virkelig går ind under huden. Det er virkelig godt. Så stærkt og gribende.» — Bokspegeln
175 páginas impresas
Propietario de los derechos de autor
Lindhardt og Ringhof
Publicación original
2021
Año de publicación
2021

Otras versiones

¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Margit Jensencompartió su opiniónhace 3 años
    👍Me gustó

    barsk og rigtig fin

  • Sune Dadda Karma Harmscompartió su opiniónhace 3 años
    👍Me gustó

    Værd at læse

  • Susanne Juul Petersencompartió su opiniónhace 3 años
    👍Me gustó
    🚀Adictivo

    En meget gribende historie om en families genvordigheder! Meget gribende fortælling, om at blive aksepteret og elsket😁

Citas

  • Lars Munchcompartió una citael año pasado
    årig.
    Jeg ligger
  • Erik Johansen Jappecompartió una citahace 2 años
    Der er ondskabsfulde træk i os alle tre. Da jeg begyndte at skrive for ti år siden, blev jeg drevet af en konstant trang til at positionere mig i forhold til andre mennesker. I mine kronikker i aviserne
    slås jeg i al offentlighed med andre mennesker. Måske er der en forbandelse, jeg er nødt til at bryde, så jeg ikke giver den i arv til mine egne børn.

    Men der er en afgørende forskel. Min morfar og min mor næredes af vreden. Den var deres livseliksir. Jeg udøver den næsten tvangsmæssigt – og bliver svagere af den. Jeg får det dårligt af den. Mine kampe fører jeg kun i det offentlige rum. Privat har jeg ingen anelse om, hvordan man skændes med nogen. Jeg får aldrig udbrud, kommer ikke med nogen udfald. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste gang, hvor jeg har hævet stemmen som voksen. Jeg gjorde det heller ikke som barn. Det var der ganske enkelt ikke plads til. Jeg sad fastklemt mellem min mors og min fars humør, og der lærte jeg, at det var bedst at tie stille. Jeg har været tavs og måske lidt trist, siden jeg var tretten år.

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)