bookmate game
da
Libros
Mich Vraa

Vaniljehuset

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma — Vaniljehuset — som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham.
434 páginas impresas
Propietario de los derechos de autor
Lindhardt og Ringhof
Publicación original
2020
Año de publicación
2020

Otras versiones

¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Elof Bo Hansencompartió su opiniónhace 4 años
    👍Me gustó
    🎯Justo en el blanco

    Spændende at få et, anderledes indblik, i tiden, før, under og efter Den Store Krig.

  • joe07518compartió su opiniónel año pasado
    👍Me gustó

    God, hyggelig bog

  • Steen Hyldig Andersencompartió su opiniónhace 2 años
    👍Me gustó

    God læsning om datidens levevis og historie

Citas

  • Lone Funch Damsgaardcompartió una citahace 4 años
    hun en tid lang i de høvlspåner der hobede sig op på gulvet mens snedkeren arbejdede, og duften af nyhøvlet træ hang ved den lille pige når hun endelig vendte tilbage til forhuset. Besøgene hos Rasmussen var ordløse, for den gamle mand var stokdøv, og de to vekslede aldrig et eneste ord, kun smil og de bolsjer som snedkeren havde i et glas i sin vindueskarm. Uden for det støvede vindue var lyset grønt. Der voksede frugttræer i den lille have bagest på matriklen, et eventyrligt sted midt i byen.
    På pigeskolens mur lige over for deres hus står årstallet 1889. Jonna var altså fire år da de små huse derovre blev væltet og erstattet af den store røde skolebygning. Også det husker hun – eller hun husker de små boliger der lå klemt sammen skulder ved skulder, som om de støttede hinanden i en hård verden. Jonna holdt meget af husenes hulslidte
  • Hans Christian Petersen Norncompartió una citahace 2 años
    Ved siden af ham på bukken sad Martens’ store krop, ligeledes i regnslag, men på ham lignede det mere et almindeligt stykke overtøj.
  • Erik Lykke Jørgensencompartió una citahace 3 años
    Jeg kan altid regne med dig.”

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)