da
Libros
Eva Tind

Min Kim

Nam Sook blev i 1975 fløjet fra Sydkorea til Danmark sammen med 10 andre børn. I lufthavnen stod hendes adoptivforældre sammen med de andre forældrepar og så deres børn blive født ud af et fly. Nam Sook fik ved ankomsten navnet Eva, og hendes kommende veninde, Min Kim, der også var med på flyet, blev navngivet Gull-Mai. Familierne besøgte hinanden én gang om året, og de to piger blev pennevenner. Da Eva var 12 år, mistede de kontakten, og de genså først hinanden 30 år senere. Da Gull-Mai fortæller om sin voldsomt svære opvækst, bliver Eva ramt af én eneste følelse: Hun må skrive en bog om at vokse op som adopteret i Danmark.
Romanen MIN KIM undersøger, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. Gennem romanens breve, samtaler og rejser spejles Gull-Mais og Evas opvækst. De to kvinders virkeligheder fletter sig sammen til en fortælling om myters sammenbrud, om slægtskabets betydning og om, hvordan man omskaber sin identitet ved selv at bestemme, hvordan historien fortælles.
267 páginas impresas
Publicación original
2024
Año de publicación
2024
Editorial
Gyldendal

Otras versiones

¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎

Opiniones

  • Erik Johansen Jappecompartió su opiniónhace 10 días
    👍Me gustó
    🔮Profundo
    💡He aprendido mucho

Citas

  • Erik Johansen Jappecompartió una citahace 11 días
    Ja, hvorfor, tænker jeg, hvorfor kæmpe? Det er ikke kun et system, der skal falde, det er myten om netop det, at man kan fratage et menneske dets historie uden konsekvenser, der skal knuses. Har man ingen fortid, har man heller ikke nogen fremtid, man må hele tiden tilbage til start, til det sted, man kom fra, for at forsøge at binde tynde, fine tråde sammen, uden at de brister. Tusinder af bittesmå knuder, tusinder og tusinder af usynlige tråde skal knyttes, og det er en helt umulig opgave, men jeg skal binde dem med omhu for mine børns skyld. Mine tråde er deres tråde.
  • Erik Johansen Jappecompartió una citahace 11 días
    Vestlig terapi og ideen om heling af traumer udspringer naturligvis af vestlig tænkning, kultur og normer, der traditionelt har stillet sig over andre kulturer. Mit spørgsmål er: Hvis et barn og en mor skilles ad, er det så virkelig sandt, at smerten kan og skal forløses? Er det ikke omvendt? Er det ikke af afgørende vigtighed, at det bliver husket?

En las estanterías

fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)