Clive Staples Lewis

Narnia 1 – Troldmandens nevø

Historien om hvordan der opstod forbindelse mellem vores verden og landet Narnia.
Det hele begyndte, da onkel Andrew narrede Polly til at røre ved den magiske ring.
Polly forsvinder til en anden verden, men hendes ven Digory tager efter hende for at få hende tilbage igen.
193 páginas impresas
Publicación original
2015
Editorial
Gyldendal
Series
Narnia

En Esta Serie

Opiniones

    Morten Beesecompartió su opiniónhace 5 meses
    👍Me gustó
    😄Divertido

    Forbandet flot dame

    Jarl Freieslebencompartió su opiniónhace 5 meses
    👍Me gustó
    🔮Profundo

    Den her bog er fantastisk.

    Lars Orbesencompartió su opiniónhace 3 años
    👍Me gustó
    🎯Justo en el blanco

    Medrivende og smuk fortælling, der giver hele baggrundshistorien om Narnia.

Citas

    Linda Holt-Mikkelsencompartió una citahace 3 meses
    »Vær nu ikke så dum,« sagde Polly
    Cecilie Fløe Kristensencompartió una citahace 9 meses
    samme øjeblik, råbte hun »hr. Ketterley«, og han råbte »onkel Andrew«, og så vidste de, hvem de var, og begyndte at kunne huske det hele. Efter et par minutters snak havde de få
    Mette Pedersencompartió una citahace 9 meses
    Det havde naturligvis form som et loftsrum, men var møbleret som en dagligstue. Væggene var helt fyldt op med hylder, og hylderne var stopfulde af bøger. Der var ild i kaminen (du må huske, at det var en meget kold sommer det år), og foran den stod en højrygget lænestol med ryggen til dem. Mellem stolen og Polly stod der et kæmpestort bord, som var fyldt med alle mulige ting – trykte bøger og bøger af den slags, man selv kan skrive i, og blækhuse og penne og segllak og et mikroskop. Men det, hun først lagde mærke til, var en stor rød træbakke, hvorpå der lå nogle ringe. De lå sammen to og to – en gul og en grøn, dernæst et lille mellemrum og så igen en gul og en grøn. De var ikke større end almindelige ringe, men farverne gjorde, at man ikke kunne undgå at få øje på dem. Du kan slet ikke forestille dig, hvor smukke og farvestrålende de var. Hvis Polly havde været en smule yngre, ville hun have følt sig fristet til at tage en af dem i munden.
    Der var så stille inde i værelset, at hun straks lagde mærke til urets tikken. Og i næste øjeblik opdagede hun, at der alligevel ikke var så tyst, som hun først havde troet. Hun kunne høre en svag – en meget, meget svag – summelyd. Hvis man havde haft støvsugere dengang, ville Polly have troet, at det var sådan en, hun kunne høre et stykke derfra – et par etager længere nede. Men det var en mere behagelig lyd, en mere musikalsk tone – blot så svag, at man knap kunne høre den.
    »Det er i orden. Der er ingen herinde,« sagde Polly over skulderen til Digory. Hun hviskede ikke længere nu. Og Digory trådte missende ind ved siden af hende. Han var meget snavset – og det var Polly i øvrigt også.
    »Det var værre,« sagde han. »Huset er alligevel ikke tomt. Vi må hellere se at forsvinde, inden der kommer nogen.«
    »Hvis tror du det er?« sagde Polly, idet hun pegede på de farvestrålende ringe.
    »Årh, kom nu,« sagde Digory. »Jo før …«
    Han fik aldrig sagt sætningen færdig, for i det samme skete der noget. Pludselig bevægede den højryggede stol foran kaminen sig, og fra den rejste sig – som en teaterdjævel, der kommer op ad en

En las estanterías

    Annika Thorsrud Sørensen
    Børn
    • 12
    • 30
    Jens Erik Wiese Krogh
    Læse højt
    • 44
    • 6
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)