Frank Herbert

Pauls øjne var næppe mere end et par sprækker nede mellem sengens skygger. Den gamle kvindes var som to klare ovaler, der syntes at vokse og gløde, alt mens de stirrede på ham

klassesystemet ikke blev håndhævet særligt strengt på Arrakis. I udkanten af ø

svandt.
Paul vågnede halvt og mærkede, at han lå i sin va

nærmere på denne fløj, inden jeg begynder at fordele værelserne.«

fortsatte, og krisen drev over. »Og desuden, Wellington, er hertugen i virkeli

synkebevægelse. Aldrig havde han været så tæt på at tale, at røbe sit hemmelige dobbeltspil.
Jessica fortsatte, og krisen drev over. »Og desude

d en kvinde kunne ønske. Men den anden

anden mand er ... kold, hjerteløs, bydende, sel

bydende, selvisk – så barsk og bidende som e