da

Henrik Pontoppidan

Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857–1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Pontoppidan blev født den 24. juli 1857 i Fredericia som søn af en præst. Trods sin religiøse opvækst gik Pontoppidan senere væk fra troen og blev en skarp kritiker af både kirken og det etablerede samfund. Pontoppidan begyndte at studere ingeniørvidenskab, men han forlod hurtigt dette studie for at forfølge en karriere som forfatter. Hans forfatterskab er præget af en stærk social og politisk bevidsthed, og han skrev ofte om de sociale spændinger og konflikter i Danmark i sin samtid.

Han debuterede som forfatter i 1881 med novellesamlingen Stækkede Vinger. Nogle af de værker han er mest kendt for i dag er dog Det forjættede Land (1891–95), Lykke-Per (1898–1904), og De Dødes Rige (1912–16). Disse værker udgør tilsammen den trilogi, som han modtog Nobelprisen i litteratur for.

Det forjættede Land er første værk i den såkaldte trilogi, og romanen skildrer en ung præsts kamp for at skabe en ny form for kristendom, der er mere i overensstemmelse med samtidens behov. Lykke-Per regnes ofte som Pontoppidans hovedværk, og denne roman fortæller historien om en ung ingeniørstuderende, der bryder med sin religiøse familie for at forfølge en karriere og finde lykken. De Dødes Rige er sidste del af den uafhængige trilogi og er et værk, der maler et bredt billede af det danske samfund i begyndelsen af det 20. århundrede med behandling af spørgsmål om moral, politik og samfundets fremtid.

Henrik Pontoppidans stil er præget af realisme og en dyb psykologisk indsigt, og hans værker er kendt for deres kritiske tilgang til samfundets institutioner, herunder kirken, familien og staten. Pontoppidans forfatterskab er et uundgåeligt kapitel i studiet af dansk litteraturhistorie, og hans værker tilbyder en rig kilde til forståelse af de sociale og kulturelle forandringer i Danmark gennem det 19. og 20. århundrede.

Libros

Citas

Erik Johansen Jappecompartió una citahace 7 meses
Engelstoft havde hidtil ligesom sin Hustru ikke været troende. Paa dette ene Punkt havde deres Anskuelser været nogenlunde overensstemmende. Og dog var der den Forskel paa deres Forhold til Kirken, at Fru Engelstoft aabent havde vedkendt sig sit Brud med den, medens Godsejeren af Hensynsfuldhed mod den gamle Provst, der havde døbt og konfirmeret ham, og overhovedet for ikke at vække Anstød regelmæssigt et Par Gange om Aaret lod sig se i den udskaarne Bedestol paa Pulpituret, der var ham forbeholdt som Herregaardsbesidder og Kirkens Ejer, og hvor han under den hele Højtidelighed kæmpede en fortvivlet Kamp med Søvnen.
Erik Johansen Jappecompartió una citahace 2 años
I Tilslutning til sine Forelæsninger foretog Johnstrup undertiden Udflugter med os til Steder af geologisk Interesse, f. Eks. til Lellinge Aa ved Køge og til Mogenstrup med den høje, sydsjællandske Aas. I en Pinseferie førte han os som Statens Gæster med over til Bornholm, der er et helt geologisk Friluftsmuseum. Dersom man kunde skære Øen igennem fra Nord til Syd, vilde Snitfladen fremvise et næsten fuldkomment Anskuelsesbillede af dens Udvikling fra vulkansk Granit gennem neptunske Lagdannelser til Glacialperiodens allersidste Aflejringer. Et Par af Sydlandets vandrige Aaløb har paa enkelte Steder foretaget Gennemskæringen og afdækket Formationer, hvori det vrimler med Forsteninger af forlængst uddøde Dyrearter, deriblandt den spydformede Nautil Orthoceratiten, et af Verdens ældste Skaldyr, hvis Aftryk vil kendes af københavnske Teatergængere fra det kongelige Teaters Stentrapper op til Etagerne.
Erik Johansen Jappecompartió una citahace 2 años
«Og du er vel saa grumme lykkelig, du?» Men da hun intet svarede hertil, begyndte Grethe at forstaa, og spurgte ikke mere.

Men Fru Lunding mærkede en Haand paa sin Skulder, og da hun saa’ op, var det Moderen, der var kommen ind fra Køkkenet og havde hørt det alt sammen.

«Ser De, gode Frue!» sagde hun langsomt og med et lille sejrssikkert Smil. «Der var en Gang, De var vred paa mig – jeg véd det nok; men da var De saa ung og kjendte ingen Ting. Men nu har De jo sét lidt af Verden, og vel ogsaa prøvet Deres, kan jeg forstaa; – og se: vi gammeldags Bønder, vi har det nu saadan paa en anden Manér; for naar den ene er Karl og den anden er Pige, og de ellers er skikkelige og ordenlige og vil være gode ved hinanden, saa er der jo dog, hvad dér skal til; og senere kommer jo Børnene, og saa saadan et Liv sammen i Arbejde og Beskjæftigelse; tro De mig – lille Frue! – det er noget andet end denne her Forfjamskelse, som de kalder Kjærlighed!»

Opiniones

Anders Viborgcompartió su opiniónhace 12 horas
💡He aprendido mucho
🎯Justo en el blanco
😄Divertido
👍Me gustó

Verner Cyril Larsencompartió su opiniónhace 20 días
👍Me gustó

Erik Johansen Jappecompartió su opiniónhace 7 meses
🔮Profundo
🎯Justo en el blanco
👍Me gustó

  • Henrik Pontoppidan
    Lille Rødhætte
    • 12
    • 1
    • 1
    da
    Libros
  • fb2epub
    Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)