Citas
Murerne skiftede Tøj og kom til Vejrs—op ad alle Stiger; og Brolæggerne tog fat, paa den bare Jord, og hamrede….
Den hele Luft blev fuld af klingre Hammerslag og Sang, mens Tridser gik og Trillebørene skurrede: De byggede det nye København.
Den hele Luft blev fuld af klingre Hammerslag og Sang, mens Tridser gik og Trillebørene skurrede: De byggede det nye København.
At man har dem begge igen, sagde Enkefruen. De tog Afsked i Gaarden.
-Uf, sagde Ida-Yngst, da de var indenfor Døren, hvor saa' I ud ved
Banen—saa man maatte skamme sig….
-Jeg gad vidst, hvordan man skulde se ud, sagde Louise-Ældst, som løste Slør foran Spejlet, naar #du# har Klæderne.
Enkefruen tog Slæber paa. Der var ingen Bund i hendes Støvler.
Frøken Jensen fik langt om længe Nøglen op af Lommen og fik sig lukket ind. Inde i Stuen gøed
-Uf, sagde Ida-Yngst, da de var indenfor Døren, hvor saa' I ud ved
Banen—saa man maatte skamme sig….
-Jeg gad vidst, hvordan man skulde se ud, sagde Louise-Ældst, som løste Slør foran Spejlet, naar #du# har Klæderne.
Enkefruen tog Slæber paa. Der var ingen Bund i hendes Støvler.
Frøken Jensen fik langt om længe Nøglen op af Lommen og fik sig lukket ind. Inde i Stuen gøed
De saa' Ottetoget gaa. En enkelt Bonde var drysset ud paa Perronen og hilste dem, naar han gik forbi og drev hjem.
Saa gik de ned i Haven. Kirsebærtræerne stod i Blomst. De hvide Blade gled som en lys glitrende Regn gennem Sommerluften ned paa Plænen.
De sad stille og saa' ud paa de hvide Træer. Det var, som om Aftenens biede Tavshed over Sletten svøbte sig om alle Ting. Oppe i Byen hørte man en Port blive slaaet i. Kvæget kaldte hen over Markerne.
Katinka talte om sit Hjem.
Om Veninderne og Brødrene og den gamle Gaard, der var fuld af Duer.
-Og siden—i den nye Lejlighed—med Mo'er—da Fa'er var død….
-Ja, det var en lykkelig Tid….
-Men saa blev jeg jo gift.
Huus saa' ud paa Frugtblomsternes bløde Sne, der faldt saa lindt over
Græsset.
-Thora Berg, hvor hun var lystig … Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab—med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen.—
Katinka sad lidt.
-Hun er osse gift nu, sagde h
Saa gik de ned i Haven. Kirsebærtræerne stod i Blomst. De hvide Blade gled som en lys glitrende Regn gennem Sommerluften ned paa Plænen.
De sad stille og saa' ud paa de hvide Træer. Det var, som om Aftenens biede Tavshed over Sletten svøbte sig om alle Ting. Oppe i Byen hørte man en Port blive slaaet i. Kvæget kaldte hen over Markerne.
Katinka talte om sit Hjem.
Om Veninderne og Brødrene og den gamle Gaard, der var fuld af Duer.
-Og siden—i den nye Lejlighed—med Mo'er—da Fa'er var død….
-Ja, det var en lykkelig Tid….
-Men saa blev jeg jo gift.
Huus saa' ud paa Frugtblomsternes bløde Sne, der faldt saa lindt over
Græsset.
-Thora Berg, hvor hun var lystig … Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab—med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen.—
Katinka sad lidt.
-Hun er osse gift nu, sagde h
Opiniones
👍Me gustó
👍Me gustó
💡He aprendido mucho
👍Me gustó
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos
(no más de 5 por vez)