Thomas Bagger

„Apoptose,“ smilede Camilla skævt.

Oktoberblæsten hvirvlede retningsløst i natten. Regnstråler, tykke som fingre, borede sig ned i marklandskabet, der rullede fladt ud i en endeløs horisont

William lod sine

Der blev stille i chefens ende

Hun nippede til sin cider. »Jeg ved ikke helt.«
»Come on

Emily
Festen i det nedlagte slagtehus var ved at nå kogepunktet. Bassen slog tungt, røgmaskinen hvæsede, og fyrene bjæffede ad hinanden, mens pigernes kroppe

Politidirektøren lænede sig tilbage i stolen med et suk. »Jeg ved, du gerne vil skabe resultater, William. Det piner også mig at skulle trække dig fra sagen. Men lad os nu være –«
»Jeg forsikrer dig, jeg

stor omgangskreds i det kreative

Klokken var syv om aftenen, og

Det var noget med Marcus’ bevægelser, hans ansigts skarptskårne, lidt uforudsigelige udtryk, der gjorde ham langt mere dragende end andre mænd på hans alder.