Ole Knudsen

Det er i dette perspektiv, man skal se de europæiske byers store succes. I 1000- og 1100-tallet skiftede de gamle byers rolle fra primært at være militære og administrative centre til at være centre for produktion og handel, og nye byer opstod direkte ud af denne ændring. Af alle de forandringer i fremtræden og indretning, som Europa gennemløb, er væksten i handel den mest iøj

Noget af det interessante ved middelalderen er samspillet mellem udviklingen i produktion (herunder fødevareproduktion) og handel.

Det var også økonomien, der formidlede synergien i de parallelle udviklinger inden for forskellige sektorer: landbrug, energiteknologi, håndværk, transport, handel, byggeri, retsvæsen og administration.

Substans er der ikke meget af, men værket gav anledning til en af historiens frugtbareste fejltagelser: Én af de ting, Isidor ikke vidste, var, at idealet om de syv frie kunster ikke skulle tages alvorligt; med ord, der citeres helt frem til Pascal (1623-62), forklarer han derfor, hvor vigtig matematikken er.

Blandt de ting, han underviste i, var brugen af en ny abacus, hvis brikker bar tegn for tallene 1, 2, …, 9.

Af brevvekslinger mellem katedralskolelærere fremgår, at ideen om, at matematik skulle baseres på beviser, vandt frem, men også at dette skete under store vanskeligheder.

Omkring 1200 var de studerende og lærerne blevet så mange, at de i Paris, Oxford og Bologna sluttede sig sammen i laug, universitates, for at værne om fælles interesser.

Mange af de ubetvivlelige fremskridt, der finder sted, er allerede forberedt i perioden før, og i mangfoldige sociale og geografiske lommer fortsætter middelalderen på mange måder langt ind i renæssancen.

Renæssancen koncentrerer sig som moderne bevægelse i Europas handelsbyer, først og fremmest i Norditalien, men også i Mellemtysklands og Nederlandenes byer.

Disse orienteringer falder sammen i den venetianske købmand Marco Polos (1254-1324) berømte rejse ad silkevejen til Kina, der ikke bare for alvor placerer Asien på det europæiske verdenskort, men også bringer en række afgørende nydannelser med hjem: krudt, papir, pasta.