Tove Ditlevsen (1917–1976) var en dansk forfatter, der særligt har markeret sig med levende litterære skildringer af et levet liv. Hun voksede op i et fattigt kvarter på Vesterbro, havde et stormfuldt kærlighedsliv med mange ægteskaber og døjede senere i livet med både psykisk sygdom og misbrug, og alle disse erfaringer kan man også se afspejlet i hendes stærke forfatterskab.
Tove Ditlevsen voksede op på Vesterbro i København med sin far, mor og storebror, og særligt forholdet til hendes mor var kompliceret. Ditlevsen begyndte at skrive digte i en alder af 12 år, og allerede dengang var det at skrive og digte et frirum for hende. Det var dog først i 1939, at hun debuterede med digtsamlingen Pigesind, og to år senere fik hun sin romandebut med Man gjorde et barn fortræd.
Igennem Tove Ditlevsens lange forfatterskab har hun skrevet både romaner, digtsamlinger, børnebøger, essays og erindringsværker. Et af Tove Ditlevsens læste og elskede værker tæller blandt andet Barndommens gade (1943), som følger den unge Ester fra barndommen og op gennem ungdommen på hendes barndomsgade, der på godt og ondt er med til at forme hende som menneske. Tove Ditlevsen har dog også markeret sig med værker som Kvindesind (1955), Ansigterne (1968) og Gift (1971), hvor hun på moden vis behandler temaer som kunst, fangenskab og familieliv.
Tove Ditlevsen har vundet en lang række priser for sit forfatterskab, blandt andet De Gyldne Laurbær for Kvindesind i 1955 og Søren Gyldendal Prisen i 1971. Romanen Barndommens gade blev desuden filmatiseret til filmen af samme navn i 1986, og i 2023 udkom filmen Toves værelse, der behandler Tove Ditlevsens turbulente ægteskab med Victor Andreasen.
I de senere år er der desuden sket en slags genopdagelse af Tove Ditlevsens værker, også kaldet Tove-feber. Hendes bøger genudgives og oversættes i stor stil, og hendes forfatterskab oplever også stor interesse fra udlandet, hvor bøgerne Barndom, Ungdom og Gift i en samlet udgave var på listen over årets bedste bøger i the New York Times. Hendes indsigtsfulde beskrivelser af kvindeliv, klasse, kunst og ulighed, som måske ikke altid fik sin fulde anerkendelse i samtiden, har i hvert fald vundet genklang i nutiden.
