Ken B. Rasmussen

Livet, det forbandede

Escuchar en la aplicación
"Livet – det forbandede" - den skandaløss og opsigtsvækkende roman, som retter indirekte anklager mod Se og Hør, og de metoder de angiveligt bruger til at anskaffe sig oplysninger om danske kongelige og kendisser.

Bogen har ryddet forsiderne på landets aviser med chokerede reaktioner fra kendte personer som eksempelvis Casper Christensen, Remee, Morten Helveg Petersen og en lang række andre kendisser, der muligvis er blevet overvåget via deres personlige oplysninger. Livet er ikke pænt – ind imellem direkte grusomt.

Kvinder, kærlighed, depression, bryllupper, skilsmisser, sex, drugs, blodig vold, hævn, amerikanske bandegangstere, danske tabloidsvin, superstjerner, bumser, ludere, eufori og forfald - life. En brutalt underholdende og tragikomisk thriller om livet, der aldrig er, som vi ønsker – nogle gange ubærligt langt fra. En roman om en sønderjydes succes og deroute i los angeles og igen på danmarks store sladderblad - hvor metoderne er næsten lige så møgbeskidte som i hollywoods rå jungle.

LEKTØRUDTALELSE
"Den meget omtalte roman om bl.a. de journalistiske arbejdsmetoder på ugebladet "Se og Hør" vil interessere mange lånere... Ken B. Rasmussen er tidligere journalist på "Se og Hør," og her i sin selvbiografiske debutroman skriver han om sin tid i USA og på det kulørte ugeblad. Kan sammenlignes med Thomas Rathsacks Jæger og Den hemmelige socialdemokrat. Meget aktuel og debatskabende roman om de tvivlsomme journalistiske arbejdsmetoder på "Se og Hør." Stor læserinteresse her og nu på alle biblioteker."- Lektør: Lone Krøgh

UDDRAG FRA BOGEN
"Chefredaktøren kiggede rundt på de tilstedeværende, mens han blotlagde sit strittende gebis, der så ud som om, det var smidt ind i munden på ham af en blind spastiker.
–Det viser sig, at vores kernelæser hedder Hanne, hun er 47 år gammel og fra Kolding – og så har hun sex en gang om ugen, lørdag aften, når ungerne er lagt i seng, sagde han og holdt en af sine små kunstpauser. Så skraldgrinede han med sin fistelhøje latter.
–Nå, nok om vores snotdumme læsere, fortsatte han så..."

Romanens forfatter Ken B. Rasmussen er tidligere journalist på Se og Hør. Romanen indeholder beskrivelser om, at der på "Set og Hørt" har været anvendt en "tys-tys-kilde", der har leveret oplysninger om kongehusets og diverse andre kendissers kreditkort-transaktioner, hvilket satte bladet i stand til at følge disses gøren og laden.

Ken B. Rasmussens bog har udløst politianmeldelser og skandaler i den danske mediebranche så langt øjet rækker. Sagen trækker paralleller til den britiske News of the World-aflytningsskandale, hvor avisen hackede sig ind i en række personers telefonsvarere, hvilket i sidste ende førte til avisens lukning.
14:37:35
Propietario de los derechos de autor
Lindhardt og Ringhof
Año de publicación
2014
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)