Martha Hall Kelly

Blomstrende syrener

Escuchar en la aplicación
Societypige og tidligere Broadway-skuespiller Caroline Ferriday har hænderne fulde med sin stilling ved det franske konsulat i New York og en ny, gryende forelskelse. Men Carolines liv forandrer sig for altid, da Hitler i 1939 invaderer Polen for derefter at vende blikket mod Frankrig.


På den anden side af Atlanterhavet mærker den kun sekstenårige Kasia Kuzmerick sin bekymringsløse ungdom forsvinde, mens hun trækkes længere og længere ind i den polske modstandsbevægelse. Hun er omringet af mistænksomme blikke og vagtsomme naboer, og en eneste forkert bevægelse kan få fatale konsekvenser.


Samtidig søger den ambitiøse unge læge Herta Oberheuser en stilling i den tyske stat. Hun ser det som en billet til et andet liv, men bliver hurtigt fanget i en mandsdomineret verden af nazihemmeligheder og magt.


De tre kvinders veje antager kollisionskurs, da det ubærlige sker og Kasia interneres i Ravensbrück, den berygtede kvindekoncentrationslejr i det nordlige Tyskland. Fortællingen krydser kontinenterne, fra New York til Paris, Tyskland og Polen, mens Caroline og Kasia forsøger at bringe retfærdighed til de mange, som verdenshistorien har overset.


Blomstrende syrener er baseret på den sande historie om amerikanske Caroline Ferriday, der hjalp en gruppe polske kvinder fra koncentrationslejren Ravensbrück, hvor de var blevet udsat for medicinske forsøg under naziregimet.




"En frygtelig, rørende historie … Blomstrende syrener lyser af fortælleglæde."
– PEOPLE


"En stærk historie, der vil røre alle læsere."
– SAN FRANCISCO BOOK REVIEW


"Ekstremt bevægende, uforglemmelig bog."
– LIBRARY JOURNAL
16:21:47
Propietario de los derechos de autor
Hr. Ferdinand
Editorial
Hr. Ferdinand
Año de publicación
2018
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)